ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Batgirl

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Version fra 25. feb 2010, 19:37 af Benadikt (diskussion | bidrag) Benadikt (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | se nuværende udgave (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til:navigering, søgning
Batgirl
Batgirl 1 1.jpg
Batgirl vol. 1 #1
Virkeligt navn:

.

Tilknytning:

.

Evner:

.

Udgivelse
Udgiver:

DC Comics

Dansk udgiver:

.

Debut:

.

Dansk debut:

.

Skabere:

.


Amerikansk tegneseriefigur som optræder i en række serier fra DC Comics.

Batgirl blev første gang skabt af Bob Kane og Sheldon Moldoff som et kvindeligt modstykke til Batmans hjælper Robin, men andre kvinder har også haft rollen gennem årene. Den første Batgirl kom til i 1961 og hed Betty Kane, fiktiv niece af den daværende Batwoman der havde optrådt i bladet siden 1956. Betty Kane var dog mest et sidekick til Batwoman, og som romantisk vinkel til Robin, bragt ind for at balancere Robins forhold overfor Batman og Batwoman. Men da Julius Schwartz tiltrådte som redaktør på bladet i 1964, følte han at figurerne havde bragt serien i en forkert retning, og besluttede sig at skrive dem ud, så man kunne vende fokus tilbage til den oprindelige form af Batmans "heltemodige selvtægt". Og det er da nok også først og fremmest de senere udgaver af Batgirl man husker.

Barbara Gordon

Barbara Gordon, datter af Batmans mangeårige allierede kommissær Gordon, blev introduceret i 1966 og fortsatte helt op til sidst i 80'erne. Hendes aktive karriere som Batgirl blev standset i 1988, i forbindelse med Alan Moores historie "The killing joke" hvor Jokeren er skyld i at hun bliver lammet. Hun genopstår dog senere som en ny figur under navnet Oracle, hvor hun udnytter sine evner med computere (Barbara Gordon arbejdede i forvejen som bibliotekar) til at levere information til Batman og hans allierede. Batgirl i Barbara Gordons skikkelse har optrådt i flere af de danske udgivelser af Batman, og hun blev en af de mest vellidte figurer igennem årene af "The Silver Age".

The Huntress

Den anden Batgirl dukker op i forbindelse med historien "No Man's Land" (1999), som er udgivet i fem bind. I forbindelse med en naturkatastrofe bliver Gotham City erklæret for ingenmandsland og isoleret fra det øvrige USA. Selv Batman forlader for en periode byen. The Huntress forsøger at bevare illusionen om at Batman stadig er i byen ved at patruljere i en uniform der ligner hans. Hun kan dog ikke stoppe Dobbeltfjæs og hans bande fra at trænge ind på Batman territorium, og ender senere i en diskussion med Batman, hvorefter hun lægger rollen fra sig igen.

Cassandra Cain

Den fremtidige Batgirl viser sig dog først senere i skikkelse af Cassandra Cain, som dukker op for at redde Kommissær Gordon fra hendes far, snigmorderen Cain. Cassandra opererer ellers som en af Oracles agenter, men får efter denne begivenhed overleveret Batgirl dragten med Batman og Oracle's accept. Batgirl i denne version er ikke udkommet på dansk, men udkom i 71 numre i USA inden serien gik ind.

I forbindelse med denne Batgirl-serie, udkom i 2003 en miniserie Batgirl: Year One, der med undertitlen "Year One" giver en henvisning til den mere berømte serie af samme navn med Batman, af Frank Miller. Og i forbindelse med relanceringen af Batgirl kunne man igen se en fortsættelse af "Year one" serien i bladet Batman Confidential, som beskriver det første møde mellem Batgirl og Catwoman.

Cassandra Cain optrådte i en periode som biperson i blandt andet Teen Titans og Supergirl, og en overgang så det også ud til at hun var fulgt i sin fars fodspor og fortsat som forbryder. I midten af 2008 vendte Batgirl dog tilbage i sin egen serie, mens hun også optrådte i Batman & The Outsiders.

Efter at Batgirl vender tilbage til kredsen omkring Batman forsøger hun at rette op på de ting hun har gjort forkert tidligere. Dette skaber en konflikt mellem hende og Nightwing som ikke er overbevist om hendes gode intentioner. Efter en konfrontation mellem hende og lejemorderen Cain lykkes det hende dog at overbevise Batman i tilstrækkelig grad til at han lover hende at indlede de juridiske procedurer for at adoptere hende, et løfte der dog kan vise sig at være kortlivet da dette sker umiddelbart før historien "Batman R.I.P".

Misfit

En ung pige ved navn Charlotte Gage-Radcliffe optræder kortvarigt som Batgirl i serien Birds of Prey, men efter at være blevet opdaget af Oracle som ikke bryder sig om hendes optræden under dette navn, slutter hun sig til Birds of Prey under navnet Misfit.

Stephanie Brown

I 2009 blev det annonceret at en ny Batgirl-serie ville starte. Der var en række spekulationer om, hvem den nye Batgirl kunne være, Cassandra Cain kunne stadigt være aktiv efter den seneste historie, Barbara Gordon havde i Birds of Prey vist tegn på at lammelsen efter Jokerens skud måske var ved at forsvinde og muligheden for at det var Misfit som optrådte i rollen var også til stede.

Med det første nummer af serien viste det sig dog at der bag masken gemte sig Stephanie Brown, også kendt som The Spoiler. The Spoiler var tidligere vendt tilbage efter at være blevet dræbt i historien War games.

Stephanie Brown optræder i begyndelsen som Batgirl uden at have tilladelse fra Batman, Oracle og sin tidligere kæreste Tim Drake (den tidligere Robin). På samme tid forsøger hun også at skjule sine aktiviteter for sin mor, som hun har lovet at holde sig fra at optræde som superhelt.

Batwoman vender tilbage

I serien 52, som foregår i perioden hvor Cassandra Cain er væk fra jobbet som Batgirl, optræder der en Batwoman-figur. Dette er første gang siden midten af tresserne at denne figur optræder. Figuren skabte en del opmærksomhed i medierne udenfor tegneserie-genren da Katherine "Kate" Kane viser sig at være lesbisk. Valget af hendes seksuelle orientering skulle efter sigende skyldes Keith Giffen.

Den nye Batwoman udmærker sig ved ikke at have noget forhold til Batman, selv om hun er inspireret af figuren. Hendes kendskab til Bruce Wayne er begrænset til et enkelt møde som ikke imponerede hende.