Bruce J. Hawker

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Historisk spændingsserie skabt af William Vance. Serien handler om en ung engelsk flådeofficer i det 18. århundrede. Søslag, spionage og forræderi er hverdagskost for den unge hovedperson.

Indhold

Lidt om serien

William Vance har beskæftiget sig med emnet engelske flådeofficerer før. Det var med serien Howard Flynn som han skabte i samarbejde med Yves Duval. Men hvor Howard Flynn mere er en klassisk Hollywoodhelt, er Bruce J. Hawker noget mere nuanceret. Den unge officer som burde have en lys og lovende fremtid i udsigt, er ikke udpræget succesfuld. Han behandlet uretfærdigt af sine overordnede, udstødt af sine adoptivforældre, og hans forlovede ophæver sin forlovelse med ham. Dette giver Vance mulighed for med stor autenticitet, at beskrive den historisk æra mere beskidt og rå. Som for eksempel i historien Dømt til undergang.

Udgivelser i serien

Serien udkommer første gang med historien Kurs mod Gibraltar (Cap sur Gibraltar) i det belgiske magasin Femmes d'aujourd'hui i 1976-77, med Vance som både tegner og forfatter. I 1979 bliver historien fra Femmes d'aujourd'hui totalt omredigeret. Der bliver både fjernet og tilføjet sider til historien, foruden at mange af siderne får en ny farvelægning. Resultatet bliver to historier: En kort, med titlen La ruche infernale, og en lang der beholder titlen Cap sur Gibraltar. Begge historier udkommer Seriemagasinet Tintin i Belgien og Frankrig. Serien forsætter i det franske Tintin og dets efterfølgere frem til 1993. Sideløbende udgives historierne som album der er udkommet 7 af.

I 1986 har Vance har travlt med andre serie som f.eks. Ramiro og XIII, og bliver enig med André-Paul Duchateau, den daværende redaktør af Tintin, om at de samme skal fortsætte serien med Bruce J. Hawker. Hvist nok især fordi at André-Paul Duchateau ikke ønsker at Vance skal gå til et andet forlag. I hvert fald skriver Duchateau serien fra og med album nr. 4. I det danske album nr. 3 står der, at det er skrevet af André-Paul Duchateau. Dette kan ikke være korrekt, idet det var den sidste Bruce J. Hawker historie Vance selv skrev.

I Danmark får serien premiere i Seriemagasinet i 1983. Efter at Carsten Søndergaard var blevet redaktør på Seriemagasinet, var en del franske og belgiske serier begyndte at dukke op i bladet. Bruce J. Hawker var en af dem. I Seriemagasinet udkommer de to første omredigerede historier fra Tintin - La ruche infernale og Kurs mod Gibraltar. Desværre bliver det ikke til mere i Seriemagasinet, da bladet kort efter går ind.

I 1985 påbegyndes den danske albumserie med Bruce J. Hawker. Frem til 1988 udkommer der i alt 5 album, hvorefter serien stoppes. I hvert fald midlertidigt. Men forlaget Donovan Comics har taget serien op, og har planlagt album nr. 6 til udgivelse ca. december 2012.

Fransk-dansk oversigt

Årstallet viser, hvornår historien første gang bliver udgivet. For alle historier på nær den sidste, er dette som føljeton, enten i magasiner eller serieblade. Fransk nummer henviser til albumudgave.

Bruce J. Hawker
Fransk originaludgave Forfatter Dansk udgave
Nr År. Titel Sider Titel Serie, nr. og år
1976 La ruche infernale 16 Vance Bruce J. Hawker Seriemagasinet nr. 308, 1983
1 1976 Cap sur Gibraltar 46 Vance Kurs mod Gibraltar Seriemagasinet nr. 308-309, 1983
Bruce J. Hawker nr. 1
1980 L’écervelé 10 Vance
2 1981 L’orgie des damnés 46 Vance Dødens kyst Bruce J. Hawker nr. 2
3 1985 Press gang 46 Vance Dømt til undergang Bruce J. Hawker nr. 3
4 1986 Le puzzle 46 Duchâteau Brikkerne samles Bruce J. Hawker nr. 4
1987 Top secret 2 Duchâteau
5 1987 Tout ou rien 46 Duchâteau Sidste indsats Bruce J. Hawker nr. 5
6 1990 Les Bourreaux de la Nuit 45 Duchâteau Nattens bødler (planlagt ca. december 2012)
7 1996 Le royaume des enfers 46 Duchâteau Kongeriget fra helvede

Forsider

Eksterne links