ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Gru

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Dansk gysermagasin fra perioden 1972-75, udgivet i 30 hæfter og 3 album.

Indeholdt blandt materiale fra det amerikanske forlag Warrens udgivelser Eerie og Creepy.

Ud over det amerikanske materiale indehold bladet også en brevkasse bestyret af "Fætter Maddike" som i virkeligheden var den daværende redaktør Uno Krüger der forsøgte at lægge lidt personlighed ind i figuren "crypt-keeper" fra de gamle EC-udgivelser.


Forsider

Neutzsky-Wulff og Gru

Den danske gyser- og science fiction-forfatter Erwin Neutzsky-Wulff har også bidraget til det redaktionelle materiale på Gru, samt skrevet en række noveller som kan læses på forfatterens hjemmeside. På Fantasticon 2008 kunne den danske forfatter Palle Vibe berette hvordan Neutszky-Wulffs bidrag til Gru havde medvirket til titlen på hans bog "Oiufaels bog". Vibe var på udkig efter et navn til ondskaben i sin bog, og faldt over et tekststykke i Gru som navngiver de syv prinser i helvede hvor Oiufael nævnes. Da Vibe havde brug for et navn med mange vokaler valgte han at bruge dette navn, uden at vide at Oiufael var personligt knyttet til Neutzky-Wulff. Wulff viste sig så senere at være en af de konsulenter der blev bedt om at udtale sig til forlaget om "Ouifaels bog", men mod lovning på en dedikation tillod han brugen af navnet. Bogen er senere genudgivet i redigeret udgave hvor Palle Vibe havde valgt at bruge titlen "Oriuagors profeti".

Neutzsky-Wulff's bidrag til Gru er ifølge forfatterens egen hjemmeside (listet under perioden 1971 - 75) følgende historier:

  • GRU nr. 17 1973: Harmachis øjne
  • GRU nr. 18 1973: Dræberen fra underbevidstheden
  • GRU nr. 19 1973: Maya
  • GRU Årsalbum nr. 1 1973: Den lille grusomme - Alkymi
  • GRU nr. 20 1973: Højt fra træets grønne top
  • GRU nr. 20 1973: Den lille grusomme - Blodmagi
  • GRU nr. 21 1974: Rædslernes hus
  • GRU nr. 21 1974: Den lille grusomme: Evigheden
  • GRU nr. 21 1974: Læserbreve fra GRU
  • GRU nr. 23 1974: Djælvlen i hallen
  • GRU nr. 24 1974: Python
  • GRU nr. 26 1974: Læserbrev
  • GRU nr. 27 1974: Katherine fænomenet
  • GRU nr. 28 1974: Katherine fænomenet
  • GRU nr. 29 1974: Den lille grusomme - Ghouls
  • GRU nr. 29 1974: Heks
  • GRU nr. 30 1974: Satans sønner


Eksterne links