Klassikerserien
I Norge udgav Egmont Serieforlaget i 2003-2009 nogle af de bedste klassiske serier i flotte, indbundne bøger i Klassikerserien. De fleste af serierne er avistegneserier, og de fleste er i sort-hvid. Harold R. Fosters og Burne Hogarths Tarzan-søndagssider er dog i farver.
Konceptet var i stil med Hall of Fame ved at Modesty Blaise blev udgivet komplet i kronologisk orden mens andre klassikere blev udgivet i uddrag.
Den økonomiske nedgang fik forlaget til at standse serien i efteråret 2009. Det er endnu uvist om Modesty Blaise fortsætter alene eller den del af serien også standser.
De fleste af serierne er heldigvis uden ombrydning; men desværre er Rip Kirby ombrudt og beskåret.
Kun ét af bindene er udgivet på dansk, nemlig Skræk eller på norsk Iskalde Grøss.
Bøger i serien
- Agent X9 Corrigan 1934-1935
- Agent X9 Corrigan 1967-1980
- Fantomet 1936-1939
- Fantomet 1943-1959
- Iskalde Grøss 1950-1955
- Johnny Hazard 1944-1972
- Lyn Gordon 1934-1960
- Mandrake 1934-1964
- Modesty Blaise 1963-1965
- Modesty Blaise 1965-1967
- Modesty Blaise 1967-1969
- Modesty Blaise 1969-1971
- Modesty Blaise 1971-1973
- Modesty Blaise 1973-1974
- Modesty Blaise 1974-1976
- Prins Valiant 1937-1947
- Rip Kirby 1946-1956
- Rip Kirby 1956-1999
- Spirit 1942-1951
- Steve Canyon 1947-1954
- Tarzan 1931-1934
- Tarzan 1937-1948
- Terry og piratene 1934-1943