Terry og piraterne
Amerikansk avistegneserie og flyverserie. Serien blev skabt af Milton Caniff i 1934 på bestilling fra Chicago Tribune New York News Syndicate, der ejer rettighederne til serien. Efter nogle år på serien ville Caniff ikke finde sig i ejerforholdene for sine værker. Så han forlod serien i december 1946 for at arbejde på sin egen Steve Canyon.
Serien blev overtaget af George Wunder. Selv om han var en habil tegneserieskaber, kunne han ikke løfte arven efter Caniff. Serien kørte dog helt frem til 25. februar 1973.
Caniffs serie er udgivet i adskillige former. På dansk har serien gået både under navnet Jim og piraterne, bl.a. i Skipper Skræk, og Terry og piraterne, bl.a. i Terry og piraterne (SM solo). Serien er genudgivet flere gange på amerikansk, bl.a. i flere serier fra NBM samt fra IDW i:
På norsk er serien bl.a. udgivet i Terry og piratene 1934-1943, en bog i Klassikerserien.
Se også kategorien Terry og piraterne.