Det tredje testamente (Le Troisieme testament) er en okkult middelalderserie, skrevet af Alex Alice og tegnet af Xavier Dorison. Første cyklus er på 4 album, som er udgivet på dansk af Donovan Comics. Serien sluttede i første omgang i 2003 med bind 4, men i 2010 er serien genoptaget.
Indhold |
Serien minder mest om en krydsning mellem Umberto Ecos Rosens navn og Dan Browns Da Vinci-mysteriet, bare i tegneserieudgave. Året er 1306 efter den julianske kalender. En ung forældreløs pige, Elisabeth af Elsenor, ender med at arbejde sammen med en tidlige inkvisitor, Conrad af Marbourg, for at søge at løse gåden om det tredje testamente før en broget flok af fjender i og omkring kirken.