ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Image Comics

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Amerikansk forlag, blandt andet udgiver af Todd McFarlanes serie Spawn som udkom på dansk i en kortere periode fra forlaget Interpresse. Forlagets andre serier WildC.A.T.S. og Gen13 har optrådt i udgivelser på dansk hvor de indgår i crossovers med helte fra Marvel Comics og DC.

Image er grundlagt i 1992 af en række serieskabere som var utilfredse med den daværende praksis med at tegnere ikke fik rettigheder til de seriefigurer de var med til at skabe. Todd McFarlane og Rob Liefeld regnes af mange for at være hovedmændene bag den udvandring fra Marvel Comics som fulgte i kølvandet på diskussionen om rettigheder, men til gruppen skal også regnes Jim Lee, Marc Silvestri, Erik Larsen, Jim Valentino, og Whilce Portacio.

De oprindelige stiftere brugte Image som en fælles paraply til at udgive deres serier, men bibeholdt hver deres selskab, således har Silvestri fortsat Top Cow og Jim Lee havde i en periode Wildstorm som han senere afhændede til DC Comics.

Erik Larsen var i en længere periode leder hos Image, men trak sig i 2008 for at hellige sig arbejdet som serieskaber.

I 2008 annonceredes en fælles Image crossover serie fra alle de oprindelige stiftere, med forbehold for Jim Lee som er på eksklusiv kontrakt hos DC. Serien som strækker sig over seks numre vil få layout af en person for hvert nummer, men de enkelte skabere vil selv tegne deres egen figur de steder hvor den optræder i serien, således at Liefeld tegner alle Youngblood figurer, McFarlane tegner Spawn, Erik Larsen tegner Savage Dragon og så videre.

Ligeledes i 2008 blev Robert Kirkman optaget som partner i Image, som den første siden 1992. Kirkman fulgte sin optagelse som partner op med et manifest hvor han opfordrede flere kunstnere til at forlade de store forlag til fordel for at arbejde med serier hvor de selv beholder ejerskabet (kendt som Creator owned).

Eksterne links