ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Infection

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Infection 1


Originalt en internettegneserie af Cassan (Casper Sand Christiansen) som kunne læses på forfatterens hjemmeside. Serien blev udgivet kapitel for kapitel og blev delt op i episoder. De fire første kapitler (kaldet Vol. 1) var færdige i august 2011. Det første kapitel fra Vol. 2 udkom i september 2013. Bonuskapitlet Kapitel X blev udgivet i marts 2015, og resten udkom aldrig på nettet.[1]

Efterfølgende er serien blevet opdateret med flere sider, gentegnede billeder, nye talebobler og meget mere. Den nye version blev skabt med henblik på at blive udgivet på tryk. Derfor er det ikke længere muligt at læse Infection på forfatterens hjemmeside. 3. juli 2020 udkom den første del, vol. 1, på tryk.[2]

Plot

Kamp-teknikeren Dave Blame bliver, efter en mission, efterladt på sydpolen af sine kammerater fra den globale oprydnings-organisation Global Waste. På ydersiden lader Global Waste til at fungere som forkæmpere for fred og beskyttelse af miljøet, men under huden er organisationen, med Kristoph III i spidsen, grådig og ubarmhjertig. I raseri over at være efterladt på sydpolen beslutter Dave Blame sig for at vandre tilbage til Det Nye Rusland og hævne sig - og for at stoppe Global Waste i deres ugerninger.

Kapitler

Vol. 1 - Rygning Forbudt:
Kapitel 1 - Flashback
Kapitel 2 - Infection-town
Kapitel 3 - SS Camouflage
Kapitel 4 - Pirate's Rock

Vol. 2 - En Mand eller En Hær:
Kapitel 5 - I Ly af Mørket
Kapitel X - Mr. News
Kapitel 6 - Håbets Farve er Neongrøn

Vol. 3 - Revnen i Muren:
Kapitel 7 - Bag Lås og Slå
Kapitel 8 - Det Nye Rusland

Andet

Kapitel 1-3 af Infection var nomineret til Årets Web Comic i 2010 på Københavns Internationale Tegneseriefestival - komiks.dk.[3]

Referencer

  1. Cassan.dk, 2020
  2. Caspersand.dk, 2020
  3. Mogens Rude, Ungaalborg.dk, 2012

Eksterne links