ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Projekt X klassiker 1

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Seriel rækkefølge Projekt X klassiker 2 »
« X-Mændene 2/1974 Kronologisk rækkefølge Projekt X 1/1985 (sidehistorien bagerst i bladet) »
 

Projekt X Klassiker 1.jpg

Projekt X klassiker 1
Forfatter: Roy Thomas
Tegner: Neal Adams
Originaltitel: Uncanny X-Men #55-63
Originaludgave: 1969

Danske udgaver:

Første hæfte i en miniserie på fem numre kaldet Projekt X klassiker. Nummer 2 i serien var dog otte år om at udkomme.

Indhold

Prolog

Hvad er ... kraften?

(What is ... the power?) fra Uncanny X-Men #56

Den levende farao tilfangetager Alex Summers, Kyklops bror, og bruger hans kræfter til at gøre sig til Den levende monolit. Projekt X bekæmper monolitten, og hans tempel styrter i grus, men Alex Summers er stadig derinde. Han dukker dog op igen - nu med monolittens kræfter ude af kontrol i sin krop.

Vogterne lever!

(The Sentinels live!) fra Uncanny X-Men #57

Efter opgøret med faraoen stikker Alex Summers af ud i ørknen, bange for sine nye ukontrollable kræfter. Pludselig støder han dog på en Vogter. Samtidig bliver Lorna Dane bortført af en vogter hjemme i sin lejlighed. Projekt X skynder sig af sted for at undersøge sagen, men finder ingen spor før de ser Larry Trask, søn af Vogternes opfinder i fjernsynet, og indser at Vogterne er på spil igen.

Mission: Mord!

(Mission: Murder!) fra Uncanny X-Men #58

En vogter angriber Projekt X's hovedkvarter og slipper af sted med Istap som sin fange. Fanget i Larry Trasks hule møder Istap Alex Summers, der er blevet til superhelten Shock (Havok, og Lorna Dane. De tre kommer i slagsmål med vogterne, og Shock bliver slået i gulvet. Larry Trask går amok og beordrer sine vogtere til at slå alle mutanter ihjel - hvorefter han selv bliver pågrebet, da han er mutant!

Her og nu skat

(Do or die, baby!) fra Uncanny X-Men #59

Vogterne fortsætter med at tage stadig flere mutanter til fange, mens Marvel-pigen, Bæstet og Kyklop angriber Trasks hovedkvarter. Flere mutanter bliver fri og slutter sig til kampen. Det lykkes Kyklop at overvinde Vogterne med logiske argumenter.

I Saurons skygge!

(In the Shadow of... Sauron!) fra Uncanny X-Men #60

For at redde Shock fra kræfterne han ikke kan styre, bringer Projekt X ham til dr. Lykos, som insisterer på at være alene med Shock. Det viser sig, at Lykos har været i kamp med flyverøgler i Det vilde land, og han udnytter Shocks kræfter til at forvandle sig til halvt menneske, halvt flyveøgle-figuren Sauron. Englen kommer op at slås med Sauron, men hypnotiseres.

Uhyrer græder også!

(Monsters Also Weep) fra Uncanny X-Men #61

Kampen fortsætter mellem Sauron og Englen og også Istap blander sig. Dr. Lykos mister sine kræfter, mens han er i luften, men når at hypnotisere Englen til at flyve ham i sikkerhed. X-Men henter Shock - stadig ikke klar over, at Lykos er Sauron - og Lykos bruger chancen til at genoplade sine kræfter på Polaris. Sauron flygter mod Tierra del Fuego, indgangen til det vilde land, men styrter ud over en skrænt.

Fremmed i et vildt land!

(Strangers in a Savage Land) fra Uncanny X-Men #62

I eftersøgningen af Lykos ender Projekt X i det vilde land, hvor de kommer i klammeri med Ka-Zar. Ka-Zar er imidlertid mere optaget af at bekæmpe nogle onde væsner, der ledes af en "skaber". Skaberen genopliver Englen, som er styrtet, og Englen hjælper ham mod Projekt X som tak. Hvad han ikke ved er, at "skaberen" er Projekt X's ærkefjende Magneto.

Krig i det vilde land!

(War in the World Below!) fra Uncanny X-Men #63

Englen og mutanterne fra det vilde land kæmper mod Projekt X og Ka-Zar. Men Englen opdager at "skaberen" er Magneto og skifter side. Magneto dør tilsyneladende, mens hans hovedkvarter brænder.

Ekstra

  • Marvel-klubben nr. 47
  • Mutanterne er iblandt os! - introduktion til projekt X

X-Men lineup

Andre medvirkende

Andre forsider

Uncanny X-Men 56.jpg Uncanny X-Men 57.jpg Uncanny X-Men 58.jpg Uncanny X-Men 59.jpg Uncanny X-Men 60.jpg Uncanny X-Men 61.jpg Uncanny X-Men 62.jpg Uncanny X-Men 63.jpg