ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Stenenes orden

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
« På randen af Det store Intet Seriel rækkefølge Tidsåbneren »
 
 

Linda og Valentin 20.jpg

Linda og Valentin 20
Forfatter: Pierre Christin
Tegner: Jean-Claude Mézières
Oversætter: Per Vadmand
Originaltitel: L'Ordre des Pierres
Originaludgave: 2007: Dargaud
Format: 52 sider (?) farver 220 × 295 mm

Danske albumudgaver:

Danske bogudgaver:

Anden del af en trilogi.

Bagsidens resumé

Linda og Valentin befinder sig inkognito om bord på kommandant Singh'a Rough'as udforskningsfartøj sammen med en mildest talt broget besætning. Kursen er sat mod Det store Intet, hvor der ingen stjerner er, men hvor universet er fyldt af mysterier. Blandt mysterierne er rygterne om vældige rigdomme - men også Jordens mærkelige forsvinding, som Linda og Valentin føler sig delvis ansvarlige for. Er deres hjemplanet mon opsamlet af den sorte energi i det nye univers under dannelse? Et endnu mere foruroligende mysterium er tilstedeværelsen af de gigantiske sten wolocherne, som kommer intetsteds fra - og om hvem man kun ved, at de udsletter alt civiliseret på deres uberegnelige vej. Wolocherne står i forbindelse med væsener, de færreste ønsker at omgås, og i deres verden hersker kun én orden: STENENES ORDEN.

Lokaliteter

  • Det store Intet
  • Randen af Det store Intet
  • Syrte
  • Rubanis

Trivia

  • Som introduktion til albummet har den danske redaktør skrevet, at Linda oprindeligt var en enhjørning. Dette er dog ikke sandt - i historien Onde drømme (fra albummet Fortællinger fra rummet), hvor Valentin møder Linda for første gang, bliver hun godt nok forvandlet til en enhjørning, men det er kun kortvarigt, og hun er en helt almindelig skovpige til at starte med.
  • En ikke-jordisk Corto Maltese, løjtnant Molto Cortés, deltager i ekspeditionen til "Det store Intet".
  • På side 7 har Linda og Valentins farvelægger Évelyne Tranlé gengivet Renoirs La Grenouillère - Frødammen.

Forsider

Anmeldelser