Willy på eventyr

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til: Navigation, Søgning

WillySpace.jpg


I Familie Journalen nr. 13, 1923 startede den engelske eventyrserie Rob the Rover af Walter Booths. Den danske titel var først Mellem Sydhavets Pirater, men snart skiftede den titel til Willy paa Eventyr. Da serien standsede i England i begyndelsen af 2. verdenskrig, prøvede Allers Forlag at finde en afløser. I nr. 30 fra 1941 starter så Willy paa Eventyr igen, men nu skrevet og tegnet af danskeren Harry Nielsen.

Harry Nielsens Willy paa Eventyr fortsatte frem til nr. 38, 1947, da den blev afløst af Johnny Hazard, der dog kørte under navnet Willy!

I Familie Journalen nr. 11, 1956 dukker serien op igen, nu med tekst af Aage Grauballe og tegninger af Tage Andersen. I mellemtiden er den danske retskrivning ændret, så serien nu staves Willy på eventyr. Denne populære serie fortsatte frem til nr. 28, 1977, hvorefter det var slut med Willys eventyr.

Det blev også til et par hæfter med serien.

I 2011 er Willy-centret i samarbejde med Forlaget Fabel startet på en albumudgave af serien.

Willy-centret kan du finde en lang række oplysninger om serien, herunder se eksempler af siderne fra Familie Journalen.

Hæfter

Album

Bøger

       Willy på eventyr 1941-1947

  1. Uranskibet
  2. Rumpiraten

Forsider

Eksterne links