Red Kelly
Indhold
Lidt om serien
Westernserien Red Kelly (Comanche) er skrevet af Greg og tegnet af Hermann, makkerparret der også står bag Bernard Prince. Som så mange af de fransk-belgiske serier, startede Red Kelly herhjemme i bladet fart og tempo. Serien har også været bragt i Jet-bøgerne, Jonah Hex og SOS. Sjov og spænding.
Serien bliver første gang udgivet i Belgien og Frankrig i slutningen af 1969 i Seriemagasinet Tintin. På det tidspunkt kører der allerede de to store westernserier Blueberry og Jerry Spring i konkurrerende blade. For at Red Kelly-serien ikke skulle ligne en kopi af disse serier, var Red Kelly hverken sherif eller militærmand men en cowboy, der havde fast arbejde på ranchen "Tre Sekstaller". Der var også Winnie, den kvindelige ejer af "Tre Sekstaller", der i den franske originaludgivelse gav navn til serien. På fransk hedder både ranchejeren og serien Comanche.
Efter de første par album finder serien sit udtryk med Gregs sans for fortælling og dialog, og med Hermanns realistiske streg. Historierne er meget direkte i skildringen af den rå og beskidte vold der hersker, når man befinder sig uden for de civiliserede egne hvor der ikke er megen lov og orden. Dette kulminerer i Himlen er rød som blod hvor Hermann får overtalt Greg til, at i stedet for at ende opgøret mellem Red Kelly og ærkeskurken, massemorderen Russ Dobbs, i den traditionelle duel på hovedgaden, at lade Red Kelly skyde en ubevæbnet Dobbs, der kun er iført snavset undertøj, i en møgbeskidt baggyde. Volden bliver her skildret rå og realistisk, og uden skyggen af en romantisk helt.
Hovedpersonerne
Forfattere og tegnere
Fra seriens start i 1969 blev den skrevet af Greg og tegnet af Hermann. De to havde siden 1966 arbejdet sammen om en anden serie Bernard Prince. I perioden 1969 og frem til 1982 skaber de i alt 10 album, samt en nogle korte historier senere bliver udgivet i albumform i Fangen.
Efter albummet Liget i sumpen i 1982 ophører samarbejdet mellem de to, se Anakronismer, og serien sættes i bero i nogle år.
I 1990 genoptages serien med Michel Rouge som tegner. Han har også tegnet på en anden kendt westernserie, nemlig Blueberry.
Efter Gregs død er der i 2002 udkommet endnu et album - Red Dust Express - der er skrevet af Rodolphe. Han er også forfatter på serier som Anne og Charles og Prins Servin.
Anakronismer
Efter 10 album følte Hermann, at serien begrænsede ham. Dette førte til drengestreger, som kan ses i form af anakronismer i albummet Liget i sumpen, som var det sidste Red Kelly-album, hvor Hermann arbejdede sammen med Greg. Her ses telefoner, el-stik, et Toyota-skilt samt en japansk turist, der trasker rund på siderne.
Album i serien
Det første franske album udkom på dansk i 1975 fra Gutenberghus som del af serien Et superhæfte. Derefter fulgte de franske album nr. 2-10 på dansk mellem 1978 og 1983 fra Gutenberghus som nr. 1-9 i serien Red Kelly.
I 1991 forsøgte Carlsen sig så med serien. Carlsen anvendte den originale franske nummerering og det oprindelige franske serienavn Comanche, hvor Red Kelly også har sit oprindelige navn Red Dust. Men det blev kun til det første album.
Nogle korte historier blev samlet og udgivet på fransk i 1998, dansk 2011, i et album udenfor nummereringen. På dansk er det nummereret som nr. 0.
- Fangen
Red Kelly ta'r affære! / 1. Red Dust - Krigsdans om marterpælen!
- Ulvenatten i Wyoming
- Himlen er rød som blod
- Løsladt på prøve
- Blodfejden
- "Djævlens finger"
- De syv sheriffer
- Fanden ler sidst
- Liget i sumpen
Andre danske udgivelser
- Fart og tempo og Jet-bogen (se oversigt)
- Et superhæfte
- SOS. Sjov og spænding nr. 4
- Jonah Hex nr. 44 og 53
Andre udenlandske udgivelser
Oversigt
Serien starter i Belgien og Frankrig i seriemagasinet Tintin som en række korte historier på typisk 8 sider. I Danmark i det tilsvarende magasin Fart og tempo. Disse historier samles til album i Red Kelly ta'r affære! og Krigsdans om marterpælen! og senere Fangen. Herefter skifter serien til lange historier på som regel 46 sider, der svarere til et helt album.
Red Kelly - oversigt | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Fransksproget originaludgave | Antal sider |
Forf./ tegner |
Danske udgaver | ||||
Seriebl. | Album | Nr. og titel | Serieblad | Titel | Album/hæfte, nr. og år | ||
1969 | 1972 | 1a. Red Dust | 8 | Greg/ | F&t 71/11 | Red Kelly ta'r affære | Red Kelly ta'r affære! (uden nr., 1975) Red Dust (Comanche nr. 1, 1991) Nyt blod (SOS nr. 4, 1988) |
1970 | 1b. Ten Gallons | 8 | F&t 71/12 | Red Kelly tæmmer vilddyret! | |||
1970 | 1c. Greenstone–Falls | 8 | F&t 71/13 | Opgør med slynglerne! [1] | |||
1970 | 1d. Les longhorns | 8 | F&t 71/26 | Nyt blod! [2] | |||
1970 | 1e. L'étoile ternie | 7 | F&t 71/27 | En anløben stjerne! | |||
1970 | 1f. La piste de fer | 7 | F&t 71/28 | Hvem står bagved? [1] | |||
1971 | 1973 | 2a. Les guerriers du désespoir | 8 | F&t 72/21 | Rødhuderne er desperate! | Krigsdans om marterpælen! (Nr. 1, 1978) | |
1971 | 2b. Le peuple qui refusait la mort | 8 | F&t 72/22 | Indianernes gidsel! | |||
1971 | 2c. Le feu aux poudres | 10 | F&t 72/23 | Krigsdans om marterpælen! | |||
1971 | 2d. Big Keenan | 10 | F&t 72/24 | Til kamp mod kvægtyvene! | |||
1971 | 2e. Géant du bout du monde | 9 | F&t 72/25 | Den nye verden! | |||
1972 | 1998 | HSa. Le prisonnier | 16 | Jetbog 3 | Fangen | Fangen (Nr. 0, 2011) | |
1972 | HSb. Souiviens-Toi, Kentucky | 16 | Jetbog 4 | Husker du, Kentucky | |||
1972 | 1974 | 3. Les loups du Wyoming | 46 | F&t 73/31-38 | Ulvenatten i Wyoming (Nr. 2, 1978) | ||
1973 | 1975 | 4. Le ciel est rouge sur Laramie | 47 | F&t 74/30-35 | Himlen er rød som blod (Nr. 3, 1979) | ||
1974 | 1976 | 5. Le désert sans lumière | 46 | F&t 75/23-27 | Løsladt på prøve (Nr. 4, 1979) | ||
1975 | 1976 | 6. Furie rebelle | 46 | Tmp 76/37-44 | Blodfejden (Nr. 5, 1980) | ||
1976 | 1977 | 7. Le doigt du diable | 46 | Tmp 77/21-31 | "Djævlens finger" (Nr. 6, 1980) | ||
1979 | 1980 | 8. Les sheriffs | 46 | J Hex 18-20 | De syv sheriffer (Nr. 7, 1981) | ||
1979 | 1998 | HSc. Le Palomino | 8 | J Hex 44 | Palomino | Fangen (Nr. 0, 2011) | |
1980 | 1981 | 9. Et le diable hurla de joie | 46 | J Hex 24-26 | Fanden ler sidst (Nr. 8, 1981) | ||
1982 | 1998 | HSd. Manque de respect | 1 | J Hex 53 | Mangel på respekt | Fangen (Nr. 0, 2011) | |
1982 | HSe. Rose Mariage | 1 | J Hex 53 | Skal - skal ikke | |||
1982 | 1983 | 10. Le corps d'Algernon Brown | 46 | Liget i sumpen (Nr. 9, 1983) | |||
1990 | 1990 | 11. Les fauves | 46 | Greg/ Rouge |
(De vilde) | ||
1992 | 12. Le dollar à trois faces | 46 | (Den tresidede dollar) | ||||
1995 | 13. Le carnaval sauvage | 46 | (Det vilde karneval) | ||||
1997 | 14. Les cavaliers du Rio Perdu | 46 | (Rytterne fra Rio Perdu) | ||||
2002 | 15. Red Dust Express | 46 | Rodolphe/ Rouge |
(Red Kelly ekspres) | |||
Noter[1] Beskåret med 1 side i Red Kelly ta'r affære! [2] Beskåret med 2 sider i Red Kelly ta'r affære! |