Red Kelly
Indhold
Lidt om serien
Westernserien Red Kelly (Comanche) er skrevet af Greg og tegnet af Hermann, makkerparret der også står bag Bernard Prince. Som så mange af de fransk-belgiske serier, startede Red Kelly herhjemme i bladet fart og tempo. Serien har også været bragt i Jet-bøgerne, Jonah Hex og SOS. Sjov og spænding.
Hovedpersonerne
- Red Kelly
- Han er seriens ubestridte hovedperson, og vi følger således hans eventyr rundt omkring i vesten. Udover at arbejde på ranchen hos Winnie er Red Kelly også en dygtig revolvermand.
- Winnie
- Winnie er ejer af ranchen "Tre Sekstaller". Det er måske på grund af Winnie at Red Kelly arbejder der.
- Ten Gallons
- Den ældste ansat på ranchen og, som navnet antyder, glad for de våde varer.
- Clem
- Yngste mand og arbejder som cowboy på ranchen.
- Toby
- Er cowboy sammen med Clem.
- Måneplet
- Yngste søn af Tre Stave. Arbejder på ranchen af ideologiske årsager efter sin fars død.
Album i serien
Det første franske album udkom på dansk i 1975 fra Gutenberghus som del af serien Et superhæfte. Derefter fulgte de franske album nr. 2-10 på dansk mellem 1978 og 1983 fra Gutenberghus som nr. 1-9 i serien Red Kelly. I 1991 forsøgte Carlsen sig så igen med serien, men det blev kun til det første album. Carlsen brugte det oprindelige franske serienavn Comanche, hvor Red Kelly også har sit oprindelige navn Red Dust. Nogle korte historier blev udgivet på fransk i 1998, dansk 2011, i et album udenfor nummereringen, det betegnes undertiden nr. 0.
Et Superhæfte
Comanche
Red Kelly
- Krigsdans om marterpælen!
- Ulvenatten i Wyoming
- Himlen er rød som blod
- Løsladt på prøve
- Blodfejden
- "Djævlens finger"
- De syv sheriffer
- Fanden ler sidst
- Liget i sumpen
Oversigt
Fra nr. 11 er serien tegnet af Michel Rouge, og fra nr. 15 er Rodolphe med til at skrive manuskriptet.
Red Kelly / Comanche på fransk og dansk | ||||
---|---|---|---|---|
Årstal | Fransk nr. og titel | Red Kelly titel og nr. | Comanche titel og nr. | |
1972 | 1. Red Dust | Red Kelly ta'r affære! (uden nr.) | Red Dust (1) | |
1973 | 2. Les guerriers du désespoir | Krigsdans om marterpælen! (1) | ||
1974 | 3. Les loups du Wyoming | Ulvenatten i Wyoming (2) | ||
1975 | 4. Le ciel est rouge sur Laramie | Himlen er rød som blod (3) | ||
1976 | 5. Le désert sans lumière | Løsladt på prøve (4) | ||
1976 | 6. Furie rebelle | Blodfejden (5) | ||
1977 | 7. Le doigt du diable | Djævlens finger (6) | ||
1980 | 8. Les sheriffs | De syv sheriffer (7) | ||
1981 | 9. Et le diable hurla de joie | Fanden ler sidst (8) | ||
1983 | 10. Le corps d'Algernon Brown | Liget i sumpen (9) | ||
1990 | 11. Les fauves | |||
1992 | 12. Le dollar à trois faces | |||
1995 | 13. Le carnaval sauvage | |||
1997 | 14. Les cavaliers du Rio Perdu | |||
1998 | Le prisonnier | Fangen (0) | ||
2002 | 15. Red Dust Express |
Anakronismer
Efter 9 album følte Hermann, at serien begrænsede ham. Dette førte til drengestreger, som kan ses i form af anakronismer i albummet Liget i sumpen, som var det sidste Red Kelly-album, hvor Hermann arbejdede sammen med Greg. Her ses telefoner, el-stik, et Toyota-skilt samt en japansk turist, der trasker rund på siderne.