Valhalla
Tegneserie om de nordiske guder og den nordiske mytologi, tegnet af Peter Madsen.
Udgivet 1979-2009 i femten album. Genudgivet i 2010 i bogserien Den samlede saga.
Indhold
Lidt om serien
Unægteligt en af de største succeser i dansk tegneserieproduktion, fortæller Valhalla med stor humor om de nordiske guders liv og levned. Serien blev påbegyndt i 1979 af en ung Peter Madsen i samarbejde med forfatteren Hans Rancke-Madsen og produceren Henning Kure. Hvert album tager udgangspunkt i fortællinger fra den nordiske mytologi, og Madsen har med udsøgt finesse personificeret de tolv nordiske guder, samt adskillige jætter, sagndyr og andre relaterede personligheder.
Grundet sin alder, har serien gennemgået en vis forvandling igennem tiden - fra en mere løs streg med mange skraveringer, er stilen blevet mere ren og historierne mere dramatisk fortalt. Humoren har dog altid været i centrum for Madsen, og det er en fornøjelig oplevelse at læse serien fra start til slut, og man glædes over de mange små detaljer, både tegnemæssigt og dialogmæssigt, for ikke at nævne de forskellige figurers udvikling igennem serien.
Efter det tredje album fik serien et nyt titellogo, og forsiderne blev mere ensrettede i layoutet. Efterfølgende blev forsiderne til de tre første album omtegnet, så de passede til den nye stil.
Serien er på i alt 15 album udgivet i tidsrummet 8. september 1979 - 8. september 2009.
Persongalleri
Guder
Mennesker
Jætter
Dyr
Album i serien
Nr. 1-6 blev oprindelig udgivet af Interpresse. Carlsen Comics har udgivet serien fra nr. 7 og genudgivet de seks første album.
Forfatterne er nævnt i den rækkefølge, de står nævnt på titelbladet. Fed skrift når der er en hovedforfatter på historien. Henning Kure står nævnt som producer af nr. 1, ikke som medforfatter.
Nr. | År | Forfatter(e) | Titel |
---|---|---|---|
1. | 1979 | HRM | Ulven er løs |
2. | 1980 | PV, HRM, PM & HK | Thors brudefærd |
3. | 1982 | PV, HRM, PM & HK | Odins væddemål |
4. | 1988 | PV, HRM, PM & HK | Historien om Quark |
5. | 1989 | HRM, PV, PM & HK | Rejsen til Udgårdsloke |
6. | 1990 | HRM, PV, PM & HK | De gyldne æbler |
7. | 1991 | HK, HRM, PV & PM | Ormen i dybet |
8. | 1992 | HK, HRM, PV & PM | Frejas smykke |
9. | 1993 | HK, HRM, PV & PM | Den store udfordring |
10. | 1997 | HRM, PV & HK | Gudernes gaver |
11. | 1998 | HK & PV | Mysteriet om digtermjøden |
12. | 2001 | HK | Gennem ild og vand |
13. | 2006 | HK | Balladen om Balder |
14. | 2007 | HK | Muren |
15. | 2009 | HK | Vølvens syner |
Bogserie
I 2010 udkom fem samlebøger fra Carlsen med 3 album hver og omkring 50 sider ekstramateriale såsom originale skitser, eksempler på de oprindelige myter og anekdoter omkring tilblivelsen af serien mm. Se Valhalla - Den samlede saga.
Valhallas venner
En række danske tegneserieskabere hædrer hovedkræfterne bag serien Valhalla i albummet
Tegnefilm
I 1986 blev album nr. 4 og 5 - Quark og Rejsen til Udgårdsloke - omsat til tegnefilm af A•Film. Filmen er den første tegnefilm i spillefilmslængde lavet i Danmark, og den nød stor popularitet, ikke mindst på grund af seriens egentlige hovedperson, Quark, der senere fik sin helt egen tegneserie, Quark.
De to album er senere udgivet i samlemappe og senere igen i indbundet bog.
Andet
I 2002 udgav Post Danmark fire frimærker med motiver fra danske tegneserier og tegnefilm, herunder et Valhalla-frimærke. Desuden udgav de et sæt spillekort med motiver fra tegneserien, tegnet til lejligheden af Peter Madsen.
Valhalla i andre lande
Se også artiklen Valhalla i andre lande.
Valhalla er udgivet komplet i de tre skandinaviske lande, og desuden er nogle af de første numre udgivet i Island, Færøerne, Finland, Tyskland, Holland, Frankrig og endda i Indonesien. En ny, komplet islandsk udgivelse begyndte efteråret 2010.