Iron Man
Iron Man er en amerikansk superhelt. Pseudonymet dækker over multimilliardæren Tony Stark, der har udviklet en særlig rustning. Det er når han er iklædt denne, at han går under navnet Iron Man. Omverdenen ved ikke, at Tony Stark er Iron Man, men ved at han er et våben/en bodyguard som Tony Stark benytter sig af.
I forbindelse med det store Marvel event Civil War valgte Tony Stark dog at afsløre sin identitet for omvendenen, ligesom han efterfølgende overtalte Spider-Man til at gøre det samme.
Iron Man er et af de stiftende medlemmer af Avengers, og som Tony Stark stod han for finansieringen af mange af deres aktiviteter, inklusive deres hovedkvarter Avengers Mansion.
Iron Man er filmatiseret (men har endnu ikke haft premiere). Filmen udmærker sig ved at være den første film som Marvel Comics selv står for finansieringen af. Tidligere filmatiseringer som for eksempel Spider-Man er sket i samarbejde med blandt andet Sony.
Ligesom mange andre Marvel-helte har Iron Man et modstykke i Ultimate universet. Ultimate Iron Man er udgivet på dansk af G.Floy Studio.