Diskussion:Gensyn med Vocable
Forslag til ændring af resumé til det der står på bagsiden af albummet eller tilføjelse af det.
Album resumé
Det uheldige rejseselskab bestående af natklubdanserinden Cybil, lejesoldaten Dao X'ian, knivkasteren og tyven Daggert, Gøgleren Keresquin samt drengen Tittle er havnet i fangeskab på et stort fartøj, der indfanger skoriller til brug for fremstilling af Den Himmelske Salve, som har undergørende kraft. Magten over Salven holder et korrupt og degenereret præsteskab ved magten på øen Vocable, som har en central placering i det udstrakte ørige Askell.
Daggert har stjålet opskriften på salven - med egen fortjeneste for øje, men præsteskabet ser sin magt smuldre, hvis hemmeligheden ikke bevares. Det er lykkedes præsterne at uskadeliggøre vores stakkels helte ved som slaver at tvinge dem til at sluge et ækelt æg, der vil udsprede en livsfarlig parasit i organismen, hvis man ikke jævnligt modtager en modgift, som nidkært bevogtes af skibets kaptejn. Men vore venner har en plan...
- Ja, det andet resume er den korte udgave fra bibliotek.dk. Benadikt 17. sep 2013, 17:44 (CEST)