Voksenlivet er en myte
|
Danske udgaver:
|
Forlagets beskrivelse
Det her er bogen til alle os, der stadig ikke kan komme op om morgenen. Os, der kun kan få rengøringen klaret ved hjælp af overspringshandlinger. Os, som hele tiden tænker: Bliver jeg egentlig nogensinde rigtig voksen?
Med de humoristiske og halvbiografiske tegneseriestriber i Sarah’s Scribbles: Voksenlivet er en myte tager Sarah Andersen dig med ind i en letgenkendelig hverdag på kanten af voksenlivet - fyldt med dilemmaer, hvor Netflix, bløde pyjamasser og hygge kæmper en uretfærdig kamp mod tilbagebetaling af lån, krav om karriereplaner og børn.
Sarah Andersen er en amerikansk illustrator med danske rødder bosat i Brooklyn. Hun begyndte at tegne Sarah’s Scribbles som en web-tegneserie i 2011 og fik hurtigt fans i hele verden, der kunne kende sig selv i striberne. Voksenlivet er en myte er indtil videre udgivet i 16 lande.
Den danske udgave er oversat af Stine Spedsbjerg, der er kendt for StineStregen og indeholder en helt speciel stribe tegnet kun til de danske læsere.