ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Alan Moore

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Version fra 13. mar 2015, 19:11 af Benadikt (diskussion | bidrag) Benadikt (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | se nuværende udgave (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til:navigering, søgning
Alan Moore 1.jpg
Alan Moore
Født:

18. nov. 1953 i Northampton

Alan Moore hører til den moderne tegneseries sværvægtere.

Tidlige værker

Han startede med at skrive tegneserier til forskellige aviser i 1970'erne, men fandt først rigtigt sin egen stemme, da han i starten af 1980′erne begyndte at skrive for forlaget 2000AD. Her skrev han serier som Skizz, D.R. and Quinch og The Ballad of Halo Jones, inden han for alvor gik i gang med to sværvægtere i den tidlige produktion: Miracleman og V for Vendetta.

Alan Moore 2.jpg
Alan Moore karikeret som script-bot.jpg

Miracleman

Miracleman er en opdatering af en gammel engelsk superhelt fra 1950'erne, Marvelman. Figuren var i sin oprindelige form en efterligning af superhelten Captain Marvel (nu oftest kaldet Shazam), men Moore tog serien og skabte et helt unikt værk, som ændrede måden man skriver superhelteserier på for altid.
Den oprindelige series uskyldige løjrer bliver erstattet af en dyster, moderne verden, som Miracleman søger at finde plads i og samtidig finde ud af sin egen baggrund. Serien kulminerer i Miraclemans apokalyptiske kamp mod sin tidligere sidekick, Kid Miracleman, hvorpå han bruger sine gudelignende kræfter til at overtage verden og indføre et utopia.
Herefter (#17 og frem til det upublicerede #25) overtog en ung lovende forfatter ved navn Neil Gaiman serien, indtil den røg ind i juridiske forviklinger, der gjorde at udgivelsen måtte stoppe. Efter en lang og sej kamp omkring rettighederne, bekendtgjorde Marvel Comics på San Diego Comic Con 2009 at de havde erhvervet rettighederne og ville udgive figuren under hans oprindelige navn, Marvelman.
Serien var en stor succes fra et kunstnerisk synspunkt, og bragte mange originale tanker ind i amerikansk mainstream, samtidig med at den er et af de første eksempler på postmodernisme i superheltetegneserier.

V for Vendetta

V for Vendetta er et dystet billede af et fremtidigt, fascistisk England, hvor en Robin Hood-agtig figur bekæmper styret, mens verden bliver mørkere og mørkere omkring ham. Det særlige ved V for Vendetta er - udover at det er en skarp kommentar til Thatchers England - Moores brug af bipersoner til at fortælle historien om hovedpersonen, samt hans meget bevidste brug af intertekstualitet, da hovedpersonen V ofte taler i lange citater, hvor kilden ikke pensles ud - man er overladt til selv at finde referencerne og kilderne. V for Vendetta blev filmatiseret i 2006 og efterfølgende udgivet på dansk.

Swamp Thing

Mens han skrev Miracleman og V for Vendetta, blev han kontaktet af forlaget DC Comics, som tilbød ham at skrive en af deres gyserserier, Swamp Thing. Han tog imod tilbuddet, og havde inden længe skabt endnu en original serie, som flyttede grænserne for hvad man kunne med kommercielt udgivede tegneserier.
Moore startede med at omdefinere hovedpersonen radikalt, hvorefter han kastede sig ud i en række fortællinger, som omhandlede dårligdomme i det moderne samfund - frygt for forurening, kvindeundertrykkelse, racisme - i metaforisk form inden for gyserfortællingens rammer. Derudover revitaliserede han DCs okkulte persongalleri - The Phantom Stranger, Spectre, Deadman, Zatanna for at nævne nogle få - og skabte desuden sin egen figur, den okkulte detektiv John Constantine, som senere skulle få sin egen serie, Hellblazer.
Swamp Thing indeholder desuden også mange smukke, anderledes og rørende øjeblikke, ikke mindst Swamp Things forhold til kvinden Abby.
Serien blev en kæmpe succes og ophøjede Moore til stjernestatus i tegneserieverdenen, samtidig med at den var startskuddet til den såkaldte "british invasion", som bragte forfattere som Neil Gaiman, Jamie Delano, Grant Morrison og Garth Ennis frem i rampelyset.

Efter Swamp Thing skrev Moore bl.a. Batman-albummet The Killing Joke, på dansk Den der ler sidst..., samt en masse mindre historier, som er samlet i DC-universet: Alan Moores historier, inden han for alvor vendte op og ned på tegneseriemediet med The Watchmen.

Watchmen

Watchmen er en dyster fortælling om en række superhelte, som forsøger at leve i en verden, der har forbudt deres virke. Vi følger de seks hovedpersoner i en verden præget af kold krig og med truslen om atomkrig hængende over hovedet. Hovedpersonerne bliver skildret uden filter - nogle er neurotiske, amoralske, grænsende til fascistiske, mens andre er rørende i deres klodsede forsøg på at bevare deres menneskelighed og - måske især - medmenneskelighed i en verden styret af frygt.
Serien er også et eksempel på den måske mest vellykkede dekonstruktion af superheltegenren til dato: Moore piller de moralske, psykologiske og seksuelle aspekter ved superhelten fra hinanden og udstiller dem til skue for enhver. Derudover berøres også emner som fri vilje, tidens natur, menneskelig adfærd og politik.
Watchmen er et ambitiøst værk, som fortæller sin historie nonlinært og fra flere synsvinkler på en gang, og sammen med samtidige værker som Frank Millers Batman: The Dark Knight Returns og Art Spiegelmans Maus: A Survivors Tale skabte den røre også udenfor tegneseriens normale modus operandi, og Alan Moore blev i en periode genstand for en enorm mediedækning og en endnu større fanskare. Dette fik den sky Moore til at trække sig tilbage fra offentlighedens søgelys (i den grad det lader sig gøre), og den dag i dag deltager han aldrig i tegneseriemesser og forlader i det hele taget sjældent sit hjem i Northhampton, England.

Watchmen er udkommet på dansk i to udgaver, først som Vogterne i seks hæfter og senere i en samlet bogudgave med originaltitlen Watchmen.

Løsgængeri

Efter Watchmen brød han med DC, da han mente at de store forlag for ofte kvalte kreativiteten hos den enkelte forfatter, og han lancerede sit eget forlag, Mad Love. Her kastede han sig over en lang række projekter, bl.a. fortolkningen af Jack The Ripper-myten, From Hell, den erotiske serie Lost Girls og den ikke færdiggjorte Big Numbers.

From Hell er en vellykket og meget kompleks udforsking af Jack The Ripper, ikke så meget personen (det er ikke en “whodunit” ), men et kig på dennes samtid igennem hollistisk farvede briller. Udervejs tegnes et stærkt portræt af et sen-victoriansk London med gæsteoptrædenen af alle, som var noget i den tidsalder: Joseph "Elefantmanden" Merrick, Oscar Wilde, William Morris, ja selv en ung Aleister Crowley. From Hell er filmatiseret og der foreligger også en dansk udgave.

I denne periode udgav Moore også albummet A Small Killing om en reklamemand, som må slutte fred med en ung udgave af sig selv for at komme videre i sit liv. En lille fortælling, som er en af de mest overbevisende skildringer af midtvejskrise i moderne tegneserier.

Fra dekonstruktion til rekonstruktion

Efter nogen tid udenfor mainstream-tegneserier, begyndte Moore at skrive for forlaget Image Comics. Her startede ham med serien 1963, som er en kærlig pastiche over Marvels serier fra starten af 1960′erne. Som kontrast var det tanken, at figurerne skulle introduceres til det grumme og brutale Image-univers, men pga. interne stridigheder i forlaget blev det ikke til noget.
I samme periode arbejdede Moore også med en række titler som Rob Liefeld havde skabt, nemlig Glory, Youngblood og især Supreme. Moore tog nogle ikke særligt veldefinerede (og ofte næsten plagierede) figurer og gav dem troværdige baggrunde og bevæggrunde. Supreme blev i Moores hænder en særdeles vellykket (post-)moderne hyldest til den klassiske superhelt, og især Mort Wesingers periode som forfatter på Superman (engang i 1940′erne). Supreme skiller sig ud ved at der iblandt de mange lag af metafiktion, er gemt en dyb respekt for superheltegenren, og et ærligt forsøg på at revitalisere den. Moore, den store dekonstruktionist, vender her skuden og begynder i stedet at rekonstruere superheltegenren. Hvor forfriskende serien end var, så solgte den desværre ikke særligt godt, og lukkede før de sidste to numre kunne nå at udkomme. På mange måder kan serien ses som en åndelig forløber for Grant Morrisons All-Star Superman.

America's Best Comics

Efter sin tid hos Image, startede Moore igen sit eget forlag (Mad Love var i mellemtiden gået konkurs), som han denne gang kaldte America’s Best Comics, eller bare ABC.

Under ABC startede Moore en serie nye titler:
The League of Extraordinary Gentlemen (Det Hemmelighedsfulde Selskab), som laver et team ud af en række figurer fra Victoriatidens pulp-litteratur, heriblandt Den Usynlige Mand, Dr. Jekyll & Mr. Hyde, Allan Quatermain, Kaptajn Nemo og Wilhelmina Murray (fra “Dracula”).
Serien er utroligt veloplagt og velfortalt både på tekst- og illustrationsdelen, og får på fremragende vis indarbejdet elementer fra de klassiske historier i en moderne fortællestil. Der er indtil videre kommet tre album i serien, hvoraf de første to er kommet på dansk. Filmen ligger også til grund for en film.

Af andre serier fra ABC er Top Ten (som bedst kan forklares som "Distrikt Hill Street med superkræfter"), Tom Strong (en pulp-inspireret superhelt, som senere er overgået til andre forfattere) og hovedværket Promethea, som dels er en introduktion til magisk tænkning og dels er en udforskning af den menneskelig psyke, i særdeleshed forestillingsevnen.

I de senere år har Moore trukket sig mere og mere væk fra tegneserieverdenen og skriver bl.a. romaner og laver performance-forestillinger, hvor han læser sine digte op.

I 2007 blev Moore gift med sin kæreste igennem mange år, tegneren Melinda Gebbie.

Moore og filmatiseringer

Moore er mildest talt ikke glad for filmatiseringen af hans værker, og har frasagt sig ethvert ansvar for filmene, som han heller ikke ønsker at modtage royalties fra.

Magikeren Moore

Alan Moore har været praktiserende gnostiker siden midt-halvfemserne og har den romerske slange-gud Glycon som sin personlige guddom. Udover at den magiske tænkning er en stor del af Promethea, er det også et gennemgående tema i hans performance-art med gruppen The Moon and Serpent Grand Egyptian Theatre of Marvels. Det er planen at hans store bog om magi, The Moon and the Serpent, skal udkomme i 2008, bl.a. illustreret af Melinda Gebbie.

Moore og Lovecraft

Alan Moore har flere gange udsendt tegneserier og andre værker med inspiration fra H.P. Lovecraft og hans Cthulhu mythos. Blandt andet Alan Moore's Yuggoth Cultures and Other Growths og "The Courtyard". Selv om disse historier er marginale i forhold til det samlede forfatterskab vidner de dog om en inspiration og interesse.

Dodgem Logic

I slutningen af 2009 annoncerede Moore et magasin med titlen Dodgem Logic. Som det kan ses af denne foromtale på Boing Boing er der ikke tale om et decideret tegneseriemagasin, men om noget mere bredt orienteret, hvor Moore får hjælp fra en række kolleger indenfor tegneseriebranchen. Dodgem Logic vil også have sin egen hjemmeside, som man må formode at den ellers så internet-sky Moore ikke selv står for.

Trivia

I Buffy the Vampire Slayer-historien "No future for you" af Brian K. Vaughan refererer bibliotekaren Giles til "the great bearded wizard of Northhampton", uden tvivl en reference til Alan Moore.

På forsiden til udgivelsen af The Foundation fra Boom! Studios er Nostradamus afbildet med en umiskendelig lighed med Alan Moore, hans ene øje er udskiftet med en urskive, hvilket tolkes som en henvisning til Watchmen.

Litteratur

Eksterne Links