ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Forskel mellem versioner af "Batman"

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
m (Ændre kategorier, så forlagene står i kronologisk rækkefølge)
Linie 48: Linie 48:
 
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Batman Batman på Wikipedia]
 
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Batman Batman på Wikipedia]
  
[[Kategori: Amerikanske tegneserier]] [[Kategori: Superhelte]] [[Kategori: DC Comics]] [[Kategori: Interpresse]] [[Kategori: Williams Forlag]] [[Kategori: Egmont Serieforlaget]]
+
[[Kategori: Amerikanske tegneserier]] [[Kategori: Superhelte]] [[Kategori: DC Comics]] [[Kategori: Interpresse]] [[Kategori: Williams Forlag]] [[Kategori: Egmont Serieforlaget]] [[Kategori: Filmatiserede tegneserier]]

Versionen fra 9. apr 2007, 14:19

Batman.jpg
Batman
Batman jimlee.jpg
Batman i Jim Lees streg
Virkeligt navn:

Bruce Wayne

Tilknytning:

Pt. ingen, men har tidligere været tilknyttet grupperne Justice League, The Outsiders, Justice Society of America og All-Star Squadron

Evner:

Batman har ingen superkræfter, men er fysisk i topform og på linje med verdens top-atleter. Desuden mestrer han adskillige kampsports-teknikker og har et højt IQ gennemsnit.

Udgivelse
Udgiver:

DC Comics

Dansk udgiver:

Seriebladets Forlag
Allers Forlag
Interpresse
Williams Forlag
Frederik E
Egmont Serieforlaget

Debut:

USA: Detective Comics #27, 1939

Dansk debut:

Under navnet Læderlappen i hæftet Superman, som Seriebladets Forlag udgav i 1950-52

Skabere:

Bob Kane

Batman er en amerikansk tegneserie-figur skabt af Bob Kane. Batman blev set af verden for første gang i 1939 i tegneseriehæftet Detective Comics 27.

Batman hører hjemme i det amerikanske superhelte-univers fra forlaget DC Comics, omend han rent faktisk ingen superkræfter har selv. I stedet er han veludstyret med den nyeste teknologi, som han selv finansierer, da han til daglig lever under sin virkelige identitet som multimillionæren og playboyen Bruce Wayne.

Bruce Waynes forældre blev skudt, da han var dreng, og denne uretfærdighed er drivkraften, der får ham til at bekæmpe forbryderne om natten, iklædt maske og kappe, der får ham til at minde om en flagermus. Historien om mordet på Waynes forældre er fortalt og genfortalt adskillige gange.

Persongalleri

Robin

I mange udgaver af Batman ledsages han af en hjælper Robin - the Boy Wonder.

Den første Robin - Dick Richard Grayson - var søn af et cirkusartistpar. Hans forældre blev dræbt ved styrt fra trapezen under en forestilling, da indehaveren af cirkuset nægtede at betale beskyttelsespenge. Bruce Wayne (Batman) var blandt publikum. Han vidste hvordan det føltes at miste sine forældre, og blev værge for Dick. Senere har Bruce adopteret Dick. Dick opererer nu i byen Blüdhaven uden for Gotham og har superhelte-identitet som Nightwing.

Den næste Robin - Jason Todd - var en småkriminel ungersvend, som Batman stiftede kontakt med første gang, da Jason var ved at rippe Batmobilen! Bruce kunne se et potentiale i knægten og tog ham under sine vinger. Imidlertid havde Jason en masse indestængt vrede og han var ikke så autoritetstro som Dick. Dette skulle få fatale følger for Jason, som blev dræbt af Jokeren på en mission, hvor Bruce og Jason forsøgte at opspore Jasons mor.

Den tredje og nuværende Robin - Tim Drake - er en fornuftig ung mand. Som lille dreng var han i cirkus med sine forældre den selvsamme dag, som Dicks forældre blev dræbt. Dicks optræden gjorde et stort indtryk på Tim. Derfor kunne han som teenager genkende Dick som Robin i et TV-klip. Derfra var der ikke langt til at regne ud, at Bruce Wayne måtte være Batman. Da Jason kort tid forinden var blevet dræbt, opererede Batman uden en Robin ved sin side, og Batman var også blevet mere uforsigtig og tog unødige chancer. Under et opgør mellem Twoface og Batman/Nightwing, lykkedes det Tim at overbevise Bruce om, at Batman behøver en Robin til at "dække ryggen". Han skulle dog gennem mange prøvelser, inden han fik lov at operere som Robin. Tims forældre blev kidnappet af en pengeafpresser og Batman gjorde hvad der stod i hans magt for at finde og redde dem. Det lykkedes kun at redde Tims far - hans mor døde efter at have drukket forgiftet vand. Det, at Tims far er levende, har givet Tim en del problemer, når han har skullet forklare sin gøren og laden. Fornylig fandt Tims far ud af sandheden, hvilket førte til at Tim kortvarigt stoppede som Robin. Men han er på banen igen, med sin fars tilladelse.

I Frank Millers "Nattens Ridder vender tilbage" kommer Robin til i løbet af historien i skikkelse af en ung pige ved navn Carrie Kelley. En kvindelig Robin i den almindelige Batman kontinuitet ser man imidlertid først i forbindelse med Tim Drake. Han har i en periode et forhold til Stephanie Brown, også kendt som Spoiler. Hun er datter af skurken Cluemaster som tidligere har arbejdet sammen med Gækkeren (The Riddler). Stephanie overtager kortvarigt rollen som Robin, men da hun ikke altid følger Batmans ordrer fratages hun snart jobbet. I et forsøg på at reetablere sin position overfor Batman får hun uforvarende sat gang i de begivenheder der fører frem til "War games" historien hvorunder hun bliver dræbt. Stephanie har dog efterfølgende haft et par optrædender i Batgirl hvor hun som en form for åndelig guide fra "den anden side" taler med Cassandra Caine under et par nærdøds oplevelser som den nye Batgirl er ude for.

Skurke

Batmans univers indeholder et rigt persongalleri af onde eller gale superskurke, som f.eks. Gækkeren (The Riddler), Jokeren (The Joker), Catwoman og Pingvinen (The Penguin).

Film og tegnefilm

Tegneserien er filmatiseret flere gange, både som tegnefilm og med levende skuespillere. Tv-serien i 120 afsnit, der første gang løb over skærmen i perioden 1966-1968, havde Adam West i hovedrollen og var en meget humoristisk slapstick-udgave af Batman. Tv-serien blev også lavet som en spillefilm i 1966, under titlen Batman The Movie, stadig med Adam West i rollen som Batman og Burt Ward som Robin. Langt mere dyster i tonen er den filmserie, der begyndte med filmen Batman fra 1989 med Michael Keaton som Batman og Jack Nicholson som The Joker. Filmen er foreløbigt blevet efterfulgt af Batman Returns, Batman Forever og Batman & Robin. En femte film, Batman Begins, som viser Bruce Waynes baggrund, havde premiere 2005.

Relateret