ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Black Widow (Marvel Comics)

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Black Widow
BlackWidow.jpg
Virkeligt navn:

Natalia (Natasha) Alianova Romanova

Tilknytning:

S.H.I.E.L.D., KGB

Evner:

Besidder visse teknologiske våben, først og fremmest en række "stingers" placeret omkring hendes håndled

Udgivelse
Udgiver:

Marvel Comics

Dansk udgiver:

Egmont Serieforlaget

Debut:

Tales of Suspense Vol. 52, april 1964



Natasha Romanova er født omkring samme tidspunkt som Rusland vandt slaget om Stalingrad. Som baby blev hun reddet da hendes mor kastede hende ud af en brændende bygning i armene på en soldat Ivan Petrovich. (Denne oprindelseshistorie modsiges af en historie hvor Wolverine og Captain America møder hende i Madripoor under krigen).

Natasha voksede op og endte med at blive agent for KGB. På missioner mod Stark Industries mødte hun Hawkeye, en eventyrer som sluttede sig til Avengers. Inspireret af ham forlod hun arbejdet som spion.

I forbindelse med overgangen fra at være spion til at være superhelt skiftede Black Widow uniform til den sorte heldragt hun forbindes med i dag. Hendes nye uniform er suppleret med armbånd der dels indeholder en line til at svinge sig mellem bygninger, dels kan udsende en elektrisk impuls der kan lamme en modstander. I nogen tilfælde bærer hun også et bælte bestående af en række metalskiver som indeholder plastisk sprængstof.

Black Widow har efterfølgende været kæreste med Daredevil, midlertidig leder af Avengers, agent for SHIELD og senere fostermor til en rivaliserende Black Widow - Yelena Belova. Den rivaliserende Black Widow er modsat den rødhårede Natasha lyshåret, og arbejder fortsat for Rusland.

Black Widow er udset til at skulle have en fremtrædende rolle i den kommende film nummer to med Iron Man. Hun spilles af skuespillerinden Scarlett Johansson, som har delvist danske aner.

Hendes fremtrædende rolle i filmen har også ført til en række genoptryk af tidligere udgivelser med Black Widow og en ny mini-serie med hende i hovedrollen.

Black Widow har siden fået et modstykke i Marvels Ultimate univers, se Black Widow (Ultimate).