ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Buddy Bert

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning


Dansk albumserie af Peter G. Degerbøl.

Buddy Bert er privatdetektiv af den klassiske slags. Men han er også hemmelig agent for statens sikkerhedstjeneste “Organisationen“, der består af en række små, ens udseende, rundhovede mænd, der sammen bekæmper alle trusler. Organisationen ledes af “Chefen”, som altid går med høj hat og en enorm butterfly. Andre figurere er Buddy Bert’s kæreste Olivia, og den excentriske videnskabsmand og professor Vox Maule.

BuddyBert.jpeg

Det første Buddy Bert album “Den usynlige fjende” (Forlaget Høner) fra 2000 foregriber Corona-pandemien med 20 år. En mystisk virus er undsluppet regnskovens dybder og spreder sig med foruroligende hast i den vestlige verden. For at finde en vaccine må Buddy Bert og hans allierede kaste sig ud i et hæsblæsende eventyr til det centrale Afrika. Men mørke kræfter viser sig at være lige i hælene på dem. Dette første album er inspireret af retsmedicineren Preben Geertinger’s bog “Lu-la-la-ba”, og en Dr. Geersinger optræder i albummet som Buddy Bert’s hjælpsomme og venlige læge.

I det andet album ”Stjernemanden“ (Forlaget Forlæns) fra 2006 begiver Buddy Bert sig jorden rundt med sin bedste ven Arnold B. Elioart i dennes gigantiske luftskib, der drives frem af hele to Saturn 5 raketter! Med på rejsen er Olivia, professor Vox Maule, og buddy’s nye ven: en and. Arnold B. Elioart er mangemilliardær og indehaver af Freedom-imperiet, der bliver truet af den gale terrorist Ashem Nadar, kendt som “Stjernemanden”. Denne vil udslette Freedom Imperiet og søger intet mindre end verdensherredømmet. Mod sin vilje befinder Buddy Bert sig i en kamp på liv og død efter en computerdisk med kodeordet til hele verdens atomslagstyrke! Et eventyr hvor intet er som det synes at være.

Begge album udkommer til generelt gode anmeldelser. I dagbladet Information skrev anmelderen: “ Det er således i miljøtegningen at Degerbøl træder i karakter ved at bringe det velkendte og forudsigelige ind i en skæv verden, der står som et næsten surrealt Andeby-univers”.

Album i serien

  1. Den usynlige fjende
  2. Stjernemanden
BuddyBert2bag.jpeg
09B754AA-FE9C-4AEC-BD74-C1DCDEEFE678.jpeg
Buddy Bert2album.jpeg
Den første side i “Den usynlige fjende”