Dato
I ISO 8601-kalenderformat er denne side downloadet 2024-04-20T09:31Z |
Indhold
Dag-måned-år
Den mest almindelige måde at skrive dato i Danmark og store dele af Europa er i rækkefølgen dag-måned-år. Dette kan gøres på flere måder, her vises nogle eksempler:
- 2. august 2016
- 2. aug. 2016
- 2.8.2016
Andre tilladte dag-måned-år
Disse anvendes sjældent i computerskrevet tekst, men er derimod meget almindelige i håndskrevne breve. De er tilladt ifølge Retskrivningsordbogen.
- 2/8 2016
- 2/8 16
- 2/8-16
- 2-8-2016
Ikke standard i DK
- 02.08.2016
- 02-08-2016
- 2 august 2016 (almindelig i Sverige)
- 2 August 2016 (anvendes noget i engelsksprogede lande)
- 2. August 2016 (typisk autogenereret stavefejl i tekstbehandlinger som Word)
År-måned-dag og ISO 8601
Den internationale standard ISO 8601 foreskriver, at de mest betydende cifre skrives først, lige som i almindelige tal. I Danmark er standarden bekendtgjort som DS/ISO 8601:2005. Den anbefaler, at man skiller større enheder ad med bindestreg, men tillader også, at de skrives ud i et, hvis det ikke lægger op til misforståelse. Standarden er ikke slået helt igennem i Danmark, men anvendes udbredt i Sverige. Som udgangspunkt skrives:
År-måned-dag T time:min:sek±tidszone, f.eks. er 2016-08-02T09:08:55Z det samme som 2016-08-02T11:08:55+02 (henholdsvis GMT og dansk sommertid).
Hvis det af sammenhængen forstås, at der er tale om tidsangivelse, kan den forkortes til 20160802 090855Z.
Mindre enheder kan undlades, men ikke mellemliggende; man kan altså skrive
|
|
Foruden år-måned-dag foreskriver ISO 8601 en række andre entydige måder at angive dato. F.eks. er tirsdag den 2. august 2016 anden dag i uge 31, så den kan skrives 2016-W31-2 og den er dag 215 i året, så den kan også skrives 2016-215.
Andre rækkefølger
Af andre rækkefølger end ovenstående kan især nævnes den amerikanske med måned-dag-år med skrivemåder som Aug 2, 2016 og 08/02/2016. Disse og andre ulogiske skrivemåder bør undgås.
ComicWiki
I tekst anvendes skrivemåden "2. august 2016" eller "2. aug. 2016". I oversigter anvendes ISO 8601, det vil sige "2016-08-02" eller - når kun år og måned angives - "2016-08".