ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Den flydende fæstning

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Øgleridderen (kronologisk) nr. 1 Den djævelske formel »
« Kraftprøverne Øgleridderen (2. danske serie) nr. 3 Offeret »
Albumklubben Trumf halvårsalbum nr. 1 Jonathan: Slangens privilegium »
« Splint & Co.: Ned med diktatoren Mini comics nr. 34 Basserne: Blandede bommerter! »
 

Øgleridderen 03.jpg

Øgleridderen  
Forfatter: Vicente Segrelles
Tegner: Vicente Segrelles
Originaltitel: El pueblo del fuego sagrado
Originaludgave: 1982

Danske udgaver:

Interpresses og Carlsen Comics' udgaver er oversat af Helen Bahnson, Arboris' udgave er oversat af Freddy Milton. Historien er nr. 1 i den originale udgivelsesrække og første danske udgivelsesrække, mens den er nr. 3 i anden udgivelsesrække.

Foruden dansk ISBN har Arboris' album også hollandsk ISBN, standardudgaven 90-344-2078-7 og luksusudgaven 90-344-2079-5.

Resumé

I dette album, det kronologisk første i serien, møder vi for første gang hovedpersonen Øgleridderen.

Øgleridderen er vokset op i en kæmpe dal, isoleret fra omverdenen. I denne dal har øglerne udviklet vinger for at overleve, og menneskene bruger øglerne til transport af personer og gods.

Øgleridderen har specialiseret sig i opgaver som ingen andre vil påtage sig. I Den flydende fæstning har han til opgave at redde en mægtig herres kone der er blevet bortført. Opgaven går dog ikke så glat som man kunne forvente, og Øgleridderen bliver nødsaget til at søge tilflugt i den tågedækkede dal hvor fra ingen er vendt tilbage.

Øgleridderen klarer det, men får en ny opgave, at redde endnu en kvinde på afveje. Kvinden sidder indespærret i et bur der hænger fra luften, fra en flydende fæstning. Denne fæstning viser sig at en svævende stad bygget af letvægts-træ og holdt svævende af en hellig ild.

Om albummet

Historien i dette album blev oprindeligt udgivet af Interpresse under titlen Den hellige ilds stad, hvilket refererer til den ild der holder den flydende fæstning i luften. Lidt forvirrende blev Interpresses udgave udgivet med forsiden fra den oprindelige series album nr. 2, Den djævelske formel. Man kan se eksempler på dette på både det franske site bulledair og det hollandske zilveren dolfijn.

I 1994 blev udgivelsen af Øgleridderen genoptaget af forlaget Arboris. Arboris, for at gøre forvirringen total, startede med at udgive Den djævelske formel, efterfulgt af Kraftprøverne og så endelig dette album, Den flydende fæstning. Den flydende fæstning er egentlig den kronologisk første historie om Øgleridderen, hvor vi møder hovedpersonen for første gang. Med andre ord, selvom det ikke lykkedes Arboris at udgive serien kronologisk, så fik de dog brugt de rigtige forsider.

Forsider

Arboris' udgave findes både i en standardudgave på ca. 22 × 29½ cm og en luksusudgave på ca. 32 × 44 cm.