ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Giorgio Cavazzano

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Giorgio Cavazzano.jpg
Giorgio Cavazzano
Født:

19. oktober 1947 i Venedig

Italiensk tegneserieskaber, især kendt for sine Disney-tegneserier.

Baggrund

Cavazzano er bl.a. kendt for sine historier med Disneys figurer i Jumbobøgerne, Anders And-bladet og andre blade med italienske Disney-udgivelser. Cavazzano var et naturtalent; allerede som 12-årig begyndte han at rentegne nogle af landsmanden Luciano Capitanios historier. Derefter startede han som rentegner for den klassiske Disney-tegner Romano Scarpa, og udviklede igennem halvfjerdserne sin egen stil ud fra Scarpas. Den første historie han helt selv tegnede blev udgivet i 1967, og er trykt i Anders And & Co. nr. 14, 1978, under titlen Hårdnakket hikke.

Op igennem halvfjerdserne arbejder han meget sammen med forfatteren Rodolfo Cimino, og producerer mange historier hvor onkel Joakim, Anders og ungerne oplever fantastiske eventyr i fjerne lande.

Tegnestil

Supersine.jpg

Cavazzano er meget spændstig i sin streg, og gjorde figurerne billedmæssigt mere levende end flere af hans samtidige italienske Disney-tegnere. Han tegner meget elastiske og strømlinede figurer. Af eksempler kan bl.a. nævnes to historier i jumbobog 28, Stålanden får en konkurrent og Kappestriden, hvor Cavazzano opfinder det kvindelige modstykke til Stålanden, nemlig Andersine i rollen som "Supersine"!

I disse år er hans streg ret tynd og meget elegant, som vist ved første billede herunder. Senere udvikler han sin stil, og begynder at blande tynde strøg med meget kraftige streger - stadig enormt spændstigt, men figurerne bliver mere "klumpede" i stregen (se eksempel 2). Samtidig blander han også mere og mere moderne design og teknik ind i historierne, og tegner mere realistiske baggrunde med mange skraveringer.


Produktion

Se også vores kategori → Giorgio Cavazzano

Disney

  • Ifølge INDUCKS har Cavazzano tegnet omtrent 1981 historier i tilknytning til Disney! Det være sig historier til Anders And-bladet i hele verden, Lomme-anden, Jumbobøger, specialhæfter osv.
  • En håndfuld af hans historier kan læses i Disneys bogserie Hall of Fame, bind 10: Dragonlords.
  • På norsk findes yderligere en bog i serien Hall of Fame, tegnet af Cavazzano.

Ikke-Disney

Ud over Disney-produktioner, har Cavazzano også tegnet følgende album og serier:

Andet

Giorgio Cavazzano var gæst ved Raptus - Bergen Internationale Tegneseriefestival i 2009.

Eksterne links