ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Giorgio Cavazzano

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Italiensk tegner, født 1947 i Venedig.

Baggrund

Cavazzano er bl.a. kendt for sine historier med Disneys figurer i Jumbobøgerne, Anders And bladet og andre blade med italienske Disney-udgivelser. Cavazzano var et naturtalent; allerede som 12-årig begyndte han at rentegne nogle af landsmanden Luciano Capitanios historier. Derefter startede han som rentegner for den klassiske Disney tegner Romano Scarpa, og udviklede igennem halvfjerdserne sin egen stil ud fra Scarpas. Den første historie han helt selv tegnede blev udgivet i 1967, og er trykt i Anders And & Co. nr. 14, 1978, under titlen Hårdnakket hikke.

Op igennem halvfjerdserne arbejder han meget sammen med forfatteren Rodolfo Cimino, og producerer mange historier hvor Onkel Joakim, Anders og ungerne oplever fantastiske eventyr i fjerne lande.

Tegnestil

Cavazzano er meget spændstig i sin streg, og gjorde figurerne billedmæssigt mere levende end flere af hans samtidige italienske Disney-tegnere. Han tegner meget elastiske og strømlignede figurer. I Jumbobøgerne kan bl.a. nævnes Stålanden får en konkurrent og Kappestriden, to historier hvor Cavazzano opfinder det kvindelige modstykke til Stålanden, nemlig Andersine i rollen som Supersine!

I disse år er hans streg ret tynd og meget elegant, som vist ved første billede herunder. Senere udvikler han sin stil, og begynder at blande tynde strøg med meget kraftige streger - stadig enormt spændstigt, men figurerne bliver mere "klumpede" i stregen (se tredje billed eksempel). Samtidig blander han også mere og mere moderne design og teknik ind i historierne, og tegner mere realistiske baggrunde med mange skraveringer.

Et eksempel på Cavazzanos spændstige tegnestil (1973).
Andersine i rollen som Supersine, et af Cavazzanos påfund.
Fra historien Broen over Messina-strædet, 1982.

Produktion

Disney

Ikke-Disney

Ud over Disney-produktioner, har han også tegnet følgende album og serier: