ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Kernefamilien

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Version fra 14. nov 2009, 22:02 af Jac11 (diskussion | bidrag) Jac11 (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: *Af: Pat Brady *Type: Humoristisk familieserie *Antal striber per uge: 6 plus en søndagsside *Oprindelsesland: USA *Målgruppe: Piger i alle aldre, men er også populær hos en...)
(forskel) ←Ældre version | se nuværende udgave (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til:navigering, søgning
  • Af: Pat Brady
  • Type: Humoristisk familieserie
  • Antal striber per uge: 6 plus en søndagsside
  • Oprindelsesland: USA
  • Målgruppe: Piger i alle aldre,

men er også populær hos en del mænd.

Den måske nok kærligste familieserie, der nogen sinde er tegnet. Hovedpersonen er den unge husmor Marianne Kerne, men naturligvis spiller hendes mand Carsten og deres lille søn Tobias også en stor rolle. Også husets kattekilling har fået en vigtig plads i hjemmet. Serien er en af verdens bedst tegnede overhovedet. Brady er en fremragende tegner, der går stik mod tidens trend med “talende hoveder” i serier ved at tegne detaljer og bruge alle tænkelige perspektiver i sit arbejde. Det drejer sig i vid udstrækning om situationshumor, men konsekvent uden ondskabsfuldheder selv om der naturligvis optræder mindre tiltalende karaktertræk hos personerne, ikke mindst hos Tobias’ fætter, som altid lægger an på Tobias’ lille veninde og hugger alt legetøjet. Kernefamilien foregår i et realistisk miljø, med én vigtig undtagelse: Den lille Tobias har en skytsengel, der ligner ham på en prik, og som kun han kan se og snakke med. Serien er i øvrigt en af de meget få nutidige serier, hvor personernes religiøse liv indgår som en fuldstændig naturlig del af deres tilværelse, uden at humoren dog forsvinder af den grund.