ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Kuldechok i troperne

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
« Bønner overalt Kronologisk rækkefølge Den sorte boks »
 

Kuldechock i troperne.jpg

Splint & Co.  
Forfatter: Cauvin
Tegner: Nic
Originaltitel: La ceinture du grand froid
Originaludgave: 1983

Danske udgaver:

2004 (Egmont Serieforlaget)

ISBN 87-91533-26-0

Resumé

Splint og Kvik er på en velfortjent ferie. Kvik køber en lille skude, og de to helte og egernet Spip sejler en tur væk fra den overbelastede strand. Pludselig bliver det snevejr, og den lille trio støder på grund. Snart går det op for dem at den pludselige snestorm ikke er helt naturlig.

Om albummet

Dette er det første album af makkerparret, der erstattede Fournier, forfatteren Raoul Cauvin og tegneren Nic Broca.

Tegnestilen er meget tæt på Fourniers stil og fungerer ganske udmærket. Historiemæssigt bærer albummet markant præg af at tegner/forfatter-teamet Nic & Cauvin ikke fik lov til at bruge størstedelen af Franquins figurer, heriblandt Spirillen, Grev Champignac og Zorglub. Forfatteren var simpelthen nødt til hurtigt at opfinde nye venner og fjender til Splint & Co. Dette var ikke nogen let opgave, da de gamle figurer var højt elsket, og det er nok også grunden til de problemer dette album har. Historien føles fremmed i forhold til de tidligere album og man identificerer sig ikke rigtig med hverken venner eller fjender. Det er dog et imponerende forsøg, Nic & Cauvin har gjort, og de fortjener mere ære for det, end de har fået.