ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Marvel Multiunivers

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Betegnelsen for den måde Marvel Comics vælger at anvende ideen om alternative universer. I Marvel universet eksisterer en række forskellige universer side om side hvori alternative versioner af de kendte Marvel figurer optræder. Universerne er nummereret og disse numre indgår ofte i handlingen når Marvels helte bevæger sig på tværs mellem universerne.

Det velkendte klassiske Marvel univers har nummer 616, mens det nyere Ultimate-univers har nummer 1610.

Brugen af alternative universer hos Marvel tog specielt fart i forbindelse med Chris Claremont og John Byrne og deres arbejde på serierne X-Men og Excalibur. Mest kendt er nok historien "Days of Future Past" hvor vi får indblik i en alternativ verden hvor X-Men er så godt som udryddede og kæmperobotterne Sentinels styrer verden. Denne dystre fremtidsvision kan ses som en inspiration for den senere "Age of Apocalypse" hvor alle Marvels serier skiftede titler og indhold til at afspejle en alternativ verden hvor Charles Xavier ved sin tidlige død aldrig havde nået at stoppe Apocalypse og dennes regime baseret på "survival of the fittest" som han ønskede at etablere.

Chris Claremont anvendte de mange universer som en vigtig del i Excalibur hvor mange af de tidlige numre udgør den såkaldte "Cross-time caper" hvor Excalibur rejser fra det ene alternative univers til det andet. Det giver blandt andet mulighed for at Captain Britain kan møde Hauptman Engelande i en alternativ verden hvor Nazi-Tyskland har vundet anden verdenskrig.