ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Red Kelly

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Red Kelly vignet 2.jpg

Red Kelly Logo.jpg


Lidt om serien

 
   
Red Kelly vs Dobbs.jpg

Westernserien Red Kelly (Comanche) er skrevet af Greg og tegnet af Hermann, makkerparret der også står bag Bernard Prince. Som så mange af de fransk-belgiske serier, startede Red Kelly herhjemme i bladet Fart og tempo. Serien har også været bragt i Jet-bøgerne, Jonah Hex og SOS. Sjov og spænding.

Serien bliver første gang udgivet i Belgien og Frankrig i slutningen af 1969 i seriemagasinet Tintin. På det tidspunkt kører der allerede de to store westernserier Blueberry og Jerry Spring i konkurrerende blade. For at Red Kelly-serien ikke skulle ligne en kopi af disse serier, var Red Kelly hverken sherif eller militærmand men en cowboy, der havde fast arbejde på ranchen "Tre Sekstaller". Der var også Winnie, den kvindelige ejer af "Tre Sekstaller", der i den franske originaludgivelse gav navn til serien. På fransk hedder både ranchejeren og serien Comanche.

Efter de første par album finder serien sit udtryk med Gregs sans for fortælling og dialog, og med Hermanns realistiske streg. Historierne er meget direkte i skildringen af den rå og beskidte vold der hersker, når man befinder sig uden for de civiliserede egne hvor der ikke er megen lov og orden. Dette kulminerer i Himlen er rød som blod, hvor Hermann får overtalt Greg til, at i stedet for at ende opgøret mellem Red Kelly og ærkeskurken, massemorderen Russ Dobbs, i den traditionelle duel på hovedgaden, at lade Red Kelly skyde en ubevæbnet Dobbs, der kun er iført snavset undertøj, i en møgbeskidt baggyde. Volden bliver her skildret rå og realistisk, og uden skyggen af en romantisk helt.

Hovedpersonerne

Red Kelly Hest.jpg
Red Kelly.jpg Red Kelly (Red Dust)

Han er seriens ubestridte hovedperson, og vi følger således hans eventyr rundt omkring i vesten. Udover at arbejde på ranchen hos Winnie er Red Kelly også en dygtig revolvermand.

 
Comanche.jpg Winnie (Comanche)

Hun er ejer af ranchen "Tre Sekstaller". Det er måske på grund af Winnie, at Red Kelly arbejder der.

Ten Gallons.jpg Ten Gallons

Den ældste ansat på ranchen og, som navnet antyder, glad for de våde varer.

Clem.jpg Clem

Yngste mand og arbejder som cowboy på ranchen.

Toby.jpg Toby

Er cowboy sammen med Clem.

Måneplet.jpg Måneplet

Yngste søn af Tre Stave. Arbejder på ranchen af ideologiske årsager efter sin fars død.

Forfattere og tegnere

Fra seriens start i 1969 blev den skrevet af Greg og tegnet af Hermann. De to havde siden 1966 arbejdet sammen om en anden serie, Bernard Prince. I perioden 1969 og frem til 1982 skaber de i alt 10 album samt nogle korte historier, der senere bliver udgivet i albumform i Fangen.

Efter albummet Liget i sumpen i 1982 ophører samarbejdet mellem de to, se Anakronismer, og serien sættes i bero i nogle år.

I 1990 genoptages serien med Michel Rouge som tegner. Han har også tegnet på en anden kendt westernserie, nemlig Blueberry.

Efter Gregs død er der i 2002 udkommet endnu et album - Red Dust Express - der er skrevet af Rodolphe. Han er også forfatter på serier som Anne og Charles og Prins Servin.

Anakronismer

Efter 10 album følte Hermann, at serien begrænsede ham. Dette førte til drengestreger, som kan ses i form af anakronismer i albummet Liget i sumpen, som var det sidste Red Kelly-album, hvor Hermann arbejdede sammen med Greg. Her ses telefoner, el-stik, et Toyota-skilt samt en japansk turist, der trasker rund på siderne.

Red Kelly Telefon.jpg     Red Kelly El-stik.jpg     Red Kelly Toyota.jpg     Red Kelly Turist1.jpg     Red Kelly Turist 2.jpg

Hæfter, album og bøger i serien

Fransk luksusbog

Det første franske album udkom på dansk i 1975 fra Gutenberghus som del af serien Et superhæfte. Derefter fulgte de franske album nr. 2-10 på dansk mellem 1978 og 1983 fra Gutenberghus som nr. 1-9 i serien Red Kelly.

I 1991 forsøgte Carlsen sig så med serien. Carlsen anvendte den originale franske nummerering og det oprindelige franske serienavn Comanche, hvor Red Kelly også har sit oprindelige navn Red Dust. Men det blev kun til det første album.

I 2011 genoptog forlaget Donovan serien. Det blev i første omgang til nogle korte historier, som var blevet samlet og udgivet i Frankrig i 1998 i et album uden for nummereringen. På dansk fik albummet nummer 0, for at afspejle at disse korte historier, handlingsmæssigt udspiller sig før det første album. I 2013 fortsatte forlaget med Vilddyrene.

I juni 2016 annoncerede Forlaget Zoom, at de vil udgive serien i samlebøger med 3 album i hver.

  1. Fangen
    Red Kelly ta'r affære!  /  1. Red Dust
  2. Krigsdans om marterpælen!
  3. Ulvenatten i Wyoming
  4. Himlen er rød som blod
  5. Løsladt på prøve
  6. Blodfejden
  7. "Djævlens finger"
  8. De syv sheriffer
  9. Fanden ler sidst...
  10. Liget i sumpen
  11. Vilddyrene

Andre danske udgivelser

Andre udenlandske udgivelser

Oversigt

Serien starter i Belgien og Frankrig i seriemagasinet Tintin som 11 korte historier på mellem 7 og 10 sider, efterfulgt af to 16-siders historier i Tintin Sélection; i Danmark i de tilsvarende Fart og tempo og Jet-bøger. Herefter skifter serien til 13 lange historier på som regel 46 sider, med tre korte historier ind imellem. De første 11 historier samles til album i Red Kelly ta'r affære! og Krigsdans om marterpælen!, efterfulgt af de lange albumhistorier, og senere samles resten af de korte historier i Fangen.

Nedenstående ses en komplet oversigt over historierne i kronologisk rækkefølge efter, hvornår de første gang er udgivet.

Nogle af historierne er udgivet under to forskellige titler på dansk; disse er markeret med magenta tekst. Yderligere oplysninger findes i artiklen om den pågældende historie.


Red Kelly - oversigt
Fransksproget originaludgave Antal
sider
Forf./
tegner
Danske udgaver
Orig.ud. Album Nr. Titel Serieblad Titel Album/hæfte, nr. og år Bog
1969-12-16  1972  1  Red Dust    8 Greg / F&t 71/11  Red Kelly ta'r affære  Red Kelly ta'r affære!
 (uden nr., 1975)

 Red Dust
 (Comanche nr. 1, 1991)

 Nyt blod
 (SOS nr. 4, 1988)
Red Kelly 1969-1972
1970-04-14  Ten Gallons    8 F&t 71/12  Red Kelly tæmmer vilddyret!
1970-08-11  Greenstone-Falls    8 F&t 71/13  Opgør med slynglerne! [1]
1970-09-22  Les longhorns    8 F&t 71/26  Nyt blod! [2]
1970-10-13  L'étoile ternie    7 F&t 71/27  En anløben stjerne!
1970-11-03  La piste de fer    7 F&t 71/28  Hvem står bagved? [1]
1971-06-08  1973  2  Les guerriers du désespoir    8 F&t 72/21  Rødhuderne er desperate!  Krigsdans om
 marterpælen!
 
 (nr. 1, 1978)
1971-06-29  Le peuple qui refusait la mort    8 F&t 72/22  Indianernes gidsel!
1971-07-27  Le feu aux poudres   10 F&t 72/23  Krigsdans om marterpælen!
1971-08-31  Big Keenan   10 F&t 72/24  Til kamp mod kvægtyvene!
1971-10-05  Géant du bout du monde    9 F&t 72/25  Den nye verden!
1972-01  1998 HS  Le prisonnier   16 Jetbog 3, 1975  Fangetransporten / Fangen  Fangen (nr. 0, 2011) (Mangler i bogen)
1972-04  Souiviens-Toi, Kentucky   16 Jetbog 4, 1975  Husker du, Kentucky
1972-07-04  1974  3  Les loups du Wyoming   46 F&t 73/31-38  Ulvene i Wyoming / Ulvenatten i Wyoming (nr. 2, 1978)
1973-08-07  1975  4  Le ciel est rouge sur Laramie     52 F&t 74/30-35  Himlen er rød som blod [3] (nr. 3, 1979)   Red Kelly 1973-1975
1974-08-07  1976  5  Le désert sans lumière   46 F&t 75/23-27  Løsladt på prøve (nr. 4, 1979)
1975-09-16  6  Furie rebelle   46 Tempo 76/37-44  Den bitre sejr / Blodfejden (nr. 5, 1980)
1976-09-28  1977  7  Le doigt du diable   46 Tempo 77/21-31  "Djævlens finger" (nr. 6, 1980)
1979-02-06  1980  8  Les sheriffs   46  Hex 18-20, 1980-81  Sherifferne / De syv sheriffer (nr. 7, 1981)
1979-06-26  1998 HS  Le Palomino    8 Hex 44, 1983  Palomino  Fangen (nr. 0, 2011)
1980-09-09  1981  9  Et le diable hurla de joie   46 Hex 24-26, 1981  Assurandøren / Fanden ler sidst... (nr. 8, 1981)
1982-06-22  1998 HS  Manque de respect    1 Hex 53, 1983  Mangel på respekt  Fangen (nr. 0, 2011)
 Rose Mariage    1 Hex 53, 1983  Skal - skal ikke
1982-06-01  1983 10  Le corps d'Algernon Brown   46  Liget i sumpen (nr. 9, 1983)
1990-03-13  1990 11  Les fauves   46 Greg /
Rouge
 Vilddyrene (nr. 10, 2013)
1992 12  Le dollar à trois faces   46  (Den tresidede dollar)
1995 13  Le carnaval sauvage   46  (Det vilde karneval)
1997 14  Les cavaliers du Rio Perdu   46  (Rytterne fra Rio Perdu)
2002 15  Red Dust Express   46 Rodolphe/
Rouge
 (Red Kelly ekspres)

Noter

               [1] [2] Beskåret med 1 side henholdsvis 2 sider i Red Kelly ta'r affære!             [3] Beskåret med 5 sider i albumudgaven

Forsider

Eksterne links