ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Rødskæg

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Rødskæg.jpg


Rødskæg logo.jpg




Sørøverserien Rødskæg er en af de klassiske europæiske tegneserier skabt af de belgiske veteraner Jean-Michel Charlier og Victor Hubinon. På originalsproget fransk hed serien først 'Le démon des Caraïbes', hvilket samtidigt var titlen på den første historie fra 1959. Senere skifter serien titel til 'Barbe-Rouge' efter hovedpersonen. I Danmark skifter serien også navn. Først hed den 'Rødskæg' og senere 'Rødskægs søn'.
Rødskæg er planlagt som bogserie fra Forlaget Zoom, se deres facebookside.

Lidt om serien

Asterix Rødskæg.jpg

Serien handler om kaptajn Rødskæg, der gør havene usikre med sit skib 'Black Falcon' og hendes besætning af brutale sørøvere. Efter at have plyndret et spansk skib finder og adopterer Rødskæg den forældreløse dreng Erik. Rødskæg og Erik er i serien i fast selskab med de tro følgesvende Treben og Baba.

Serien Asterix frekventeres jævnligt af sørøvere, der bliver fremstillet som karikaturer af Rødskæg og hans folk.

Forfattere og tegnere

Serien er skabt af forfatteren Jean-Michel Charlier og tegneren Victor Hubinon. Dette makkerpar står for over halvdelen af historierne i serien. De to øvrige forfattere er Jean Ollivier og Christian Perrissin. Udover Hubinon har bl.a. også Jijé, Christian Gaty og Marc Bourgne været tegnere på serien.

Udgivelser i serien

Serien starter i det franske seriemagasin Pilote i 1959. Her bliver serien nærmest fast inventar fra første nummer og frem til 1968. Det bliver til i alt 16 lange historier, før end at serien stopper i Pilote. Den forsætter med to korte historier i Super Pocket i 1968-69, hvorefter serien næsten ligger stille i 10 år, hvor der kun udkommer et enkelt album.

Efter Hubinons død i 1979 tages serien op igen. Først i Super AS, nu med Jijé som tegner. Derefter genudgives de to korte pocket-historier i Super AS, nu ombrudt til albumformat.

I 1981 udkommer album nr. 20 med historier tegnet af Hubinon, der ikke tidligere har været udgivet. Dette album er en lidt broget affære. Første halvdel af albummet består af sidste del af historien Havenes skræk (Le démon des Caraïbes). Da denne historien udkom som album i 1961, havde forlaget Dargaud ikke midler til at udgive album med mere end 46 plancher. Så planche nr. 16 og hele sidste del af historien blev skåret fra. Planche 16 er siden hen aldrig udkommet i album, og sidste del af historien blev først udgivet med 20 års forsinkelse i album nr. 20 med titlen Le jeune capitaine. Anden halvdel af album nr. 20 består af de to historier fra Super AS.

Derefter forsætter serien udelukkende med album og med skiftende tegnere. På fransk er der udkommet i alt 35 album.

I Danmark får historien premiere i albumserien Superserien Senior i 1972 til den beskedne pris af 1,85 kr. Det bliver dog kun til denne ene udgivelse med kaptajn Rødskæg i albumserien. I 1975 tages serien op i Fart og tempo og fortsætter i Supertempo med i alt 9 af de lange historier og en enkelt af de korte i Jet-bogen. Se enkelte historier eller Fart og tempo-oversigten for detaljer.

I 1981 udkommer serien på forlaget Interpresse, nu med titlen 'Rødskægs søn'. Først med en enkelt historie i seriebladet Zack, og derefter med i alt 6 album frem til 1989 hvor serien går ind på dansk. På dansk er der samlet blevet udgivet 16 af de lange historier og en enkelt af de korte.

Oversigt

Årstallet viser, hvornår historien første gang bliver udgivet i serieblade. Bogstav angiver rækkefølgen, når der er flere historier i samme album. Album nr. 20 indeholder 3 korte historier.

Kaptajn Rødskæg og søn
Forfatter Tegner Belgisk fransksproget originaludgave Antal
sider
Dansk udgave
År Nr. Titel Titel Serie, nr. og år Bog
Charlier Hubinon 1959 1 Le démon des Caraïbes De syv haves svøbe
Havenes skræk
Superserien Senior nr. 4, 1972
Fart og tempo 1975 nr. 15 - 19
1959 20a Le jeune capitaine
1960 2 Le roi des sept mers De syv haves hersker Fart og tempo 1975 nr. 20 - 24
1961 3 Le fils de Barbe-Rouge
1962 4 Défi au roy
1962 5 Les révoltés de l'Océane Mytteri på galejen Fart og tempo 1975 nr. 34 - 38
1963 6 Le vaisseau fantôme Spøgelsesskibet Fart og tempo 1975 nr. 39 - 45
1963 7 L’île de l’homme mort Død mands ø Tempo 1976 nr. 8 - 17
1964 8 Le piège espagnol Spaniolernes gidsel Supertempo 1979 nr. 2
1964 9 La fin du "Faucon noir" Hævnens time Supertempo 1980 nr. 6
1964 10 Mort ou vif Død eller levende! Supertempo 1980 nr. 13
1965 11 Le trésor de Barbe–Rouge Kaptajn Rødskægs skat Supertempo 1981 nr. 4
1965 12 La mission secrète de l’Epervier
1966 13 Barbe–Rouge à la rescousse
1966 14 Le pirate sans visage
1967 15 Khaïr le More
1968 16 La captive des Maures
1968 20b L’or du San–Cristobal Den sunkne guldskat Jet-bog nr. 5, 1976
1969 20c Le cobra
1974 17 Le vaisseau de l'enfer
Jijé 1979 18 Raid sur la Corne d’Or Slaget ved Det gyldne horn Zack nr. 7-8, 1981
Jijé & Lorg 1979 19 L’île des vaisseaux perdus De fortabte skibes ø Rødskægs søn nr. 1, 1982
Jijé & Gaty 1982 21 Les disparus du Faucon Noir Fælden på Yucatan Rødskægs søn nr. 2, 1983
Pellerin 1983 22 Les trafiquants de bois d'ébène Ibenholtsmuglerne Rødskægs søn nr. 5, 1988
Gaty 1984 23 L'or maudit de Huacapac Huacapacs skat Rødskægs søn nr. 3, 1984
1987 24 La cité de la mort Dødens by Rødskægs søn nr. 4, 1987
Pellerin 1987 25 Les révoltés de la Jamaique Oprør på Jamaica Rødskægs søn nr. 6, 1989
Gaty 1991 26 Pirates en mer des Indes
Ollivier 1992 27 La fiancée du grand Moghol
1993 28 La flibustière du sans pitié
1995 29 A nous la tortue
1996 30 L'or et la gloire
1997 31 La guerre des pirates
Perrissin Bourgne 1999 32 L'ombre du démon
1999 33 Le chemin de l'Inca
2001 34 Le secret d'Elisa Davis - 1re partie
2004 35 Le secret d'Elisa Davis - 2e partie

Forsider

Eksterne links