ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Splint & Co.

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Version fra 31. aug 2006, 16:10 af Joen (diskussion | bidrag) Joen (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | se nuværende udgave (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Fil:Splintogco.jpg

Splint & Co. er bedst kendt fra André Franquin's hånd, men over årene har serien haft en del forskellige tegnere. Blandt tegnere der har overtaget serien efter Franquin er Fournier, Broca, Janry, og senest Munuera.


Lidt om serien

Tegneserien blev oprindeligt skabt i 1938 af Robert Velter, en fransk tegneserie tegner, til lanceringen af det franske tegneserie-blad Spirou. Splint selv var oprindeligt en elevator-fører i serien, hvilket stadig ses på hans røde dragt, der altid har været et af hans stærkeste kendetegn, og som han aldrig har skiftet ud. Splint har et egern ved navn Spip som kæledyr. Splints bedste ven, Kvik, blev først introduceret senere i 1944 af en anden tegner, Joseph Gillain.

André Franquin overtog serien i 1946, og udviklede den fra kortere striber til længere, fuldblods historier. Det var Franquin der introducerede en lang række nye nøglefigurer, heriblandt opfinderen Grev Champignac, den gale skurk Zorglub, den sleske fætter til Kvik, Sante, Kvik's journalistiske modstykke Myg, og ikke mindst Splint og Kviks fantastiske kæledyr, Spirillen, der senere har fået sin helt egen serie.


Person galleri

Hovedpersoner

  • Splint
  • Kvik
  • Egernet Spip
  • Spirillen
  • Grev Champignac

Skurke

  • Zorglub
  • Fætter Sante
  • John Helena
  • Vito "Lucky" Cortizone

Landsbyen Champignac

  • Borgmesteren af Champignac
  • Didriksen
Didriksen er borgmester-sekretær i Champignac. En fin ældre herre, der dog ofte plages af problemer med sit køretøj, som det fremgår herunder:
  • I Ægget fra fortiden bliver hans bil mast flad af en dinosaurus.
  • I Ned med diktatoren! bliver hans bil blød som gummi, efter Spirillen gasser den med Metomol.
  • I Ballade i Champignac har han skiftet køretøjet ud med en knallert, men ender med den oppe i et træ, da en eks-Zormand drøner forbi i sin store Mercedes.
  • I Miniaturemysteriet går hans bil i stykker (bremserne blokerer) netop inden han kører over dukken af Kvik. Men det er trods alt heldigt nok!
  • Betjent Bosser
  • Dyptud

Album i serien

Tegnet af Franquin

Af Fournier

Af Nic & Cauvin

Af Tome & Janry

Af Morvan & Munuera

Kronologisk rækkefølge

Som mange andre tegneserier i Danmark, er heller ikke Splint & Co. udgivet i kronologisk rækkefølge, hvilket gør at kontinuiteten brydes mange steder - f.eks. flygter skurken John Helena fra fængslet i nr. 4, mens det er i nr. 6 at Splint og Kvik møder ham for første gang(!) og får sat ham under lås og slå.

Ligeledes bruger Splint i nr. 6 nogle Metomol granater, som Grev Champignac først opfinder i nr. 9. Og hvordan er det lige med Spirillens historie, eller Splint og Kvik's turbomobil modeller? Således er der utallige eksempler, så hvis man er interesseret i, hvordan grundhistorien udfolder sig, kan man læse historierne i kronologisk rækkefølge, som vist herunder.

  1. 1946: Arven (Udgivet i albummet Pygmæerne)
  2. 1947: Robotten
  3. 1948: Robottegningerne (Udgivet i albummet Robotten)
  4. 1949: Pygmæerne
  5. 1950: De Sorte Hatte
  6. 1950: Mysteriet ved grænsen (Udgivet i albummet De Sorte Hatte)
  7. 1950: Trolddom og Champignonger
  8. 1951: Arvestriden
  9. 1952: Hvor er spirillen?
  10. 1953: Næsehornets hemmelighed
  11. 1954: Ned med diktatoren
  12. 1954: Kvik i knibe
  13. 1955: I Murænens gab
  14. 1955: Kvik kører Quick (Udgivet i albummet Operation "Stilhed")
  15. 1955: Spirillen går i byen (Udgivet i albummet Spirillen)
  16. 1956: Operation "Stilhed"
  17. 1956: Rør ikke rødkælken (Udgivet i albummet Arvestriden)
  18. 1956: Guld og gorillaer
  19. 1956: Spirillen holder jul (Udgivet i albummet Spirillen)
  20. 1957: Den vilde spiril
  21. 1957: Solslik (Udgivet i albummet Hvor er spirillen?)
  22. 1957: Ægget fra fortiden
  23. 1957: Juleanden (Udgivet i albummet Spirillen)
  24. 1957: Oliesheik på afveje (Udgivet i albummet Guld og gorillaer)
  25. 1958: Gangstergøgl (Udgivet i albummet Den vilde spiril)
  26. 1958: Tempo Tabu
  27. 1958: Buddhas fange
  28. 1958: Havmysteriet (Udgivet i albummet Miniaturemysteriet)
  29. 1958: En alarmerende opringning (Udgivet i albummet Ægget fra fortiden)
  30. 1959: Miniaturemysteriet
  31. 1959: Z som Zorglub
  32. 1960: I skyggen af Z
  33. 1961: SOS fra Bretzelburg
  34. 1964: Atomtoget
  35. 1965: Buret (Udgivet i albummet Kvik i knibe)
  36. 1966: Et værre cirkus (Udgivet i albummet Ballade i Champignac)
  37. 1968: Ballade i Champignac
  38. 1977: Bring M. Backalive (Udgivet i albummet Spirillen)

Seriens univers

Kvik's arbejdsplads, Serieforlaget

I historien Et værre cirkus (trykt i albummet Ballade i Champignac) foregår store dele af historien på Kvik's arbejdsplads Serieforlaget, der også er omdrejningspunktet i Franquins anden serie, Vakse Viggo. I historien møder vi mange figurer fra Vakse Viggo, bl.a. politimanden, tegneren Mons, Kvik's chef Hr. Blomme, bladets revisor Hr. Høm (der også optræder i Franquin's sideprojekt Sjarly), Hr. Parker, og ikke mindst Vakse Viggo selv.

Et værre cirkus er en af de sidste historier Franquin tegnede med Splint og Kvik, inden han helligede sig arbejdet på serien om Vakse Viggo, og derfor er det måske ikke så underligt at de to seriers universer blandes sammen. Og valget af et tegneserie-forlag som baggrund i Vakse Viggo serien er vel også naturlig nok, da Franquin selv må have oplevet utallige situationer på det rigtige serieforlag Spirou som han var tilknyttet.

Vakse Viggo i Splint & Co.

Figuren Vakse Viggo havde optrådt sporadisk med korte vitser på de redaktionelle sider i seriejournalen Spirou, men i 1957 startede Franquin sin egen serie med figuren, og dette kunne også ses i Splint og Kviks verden.

  • I Ægget fra fortiden (1957) ser vi for første gang Vakse Viggo optræde i Splint & Co. for en kort bemærkning - på side 41 ses han køre på cykel og læse avis samtidigt, og det uundgåelige udfald af dette ses på efterfølgende side. Dette er første glimt af, at de to seriers verdener foregår samme sted.
  • I Oliesheik på afveje (1957) møder vi igen Vakse Viggo da Splint og Kvik er ude at prøvekøre den nye Turbomobil. Viggo tager et højresving på cykel og kører lige ind i fronten på Turbomobilen. Der er dog ingen der lider overlast, men her forstår vi også, at figurerne kender hinanden fra 'redaktionen', altså bladet hvor Kvik arbejder. Redaktionen, eller 'Serieforlaget' som den hedder på dansk, bliver bindeleddet mellem de to serier.

Splint og Kvik's biler

En af de mere mindeværdige ting fra historierne er naturligvis Splint og Kvik's bil, Turbot'en (eller Turbomobilen) som Franquin så mesterligt designede. Ved at læse historierne i kronologisk rækkefølge, kan man stykke bilens historie sammen fra start til slut, og det er næsten en hel side-historie i sig selv:

I nr. 7, Arvestriden, møder Splint og Kvik for første gang Martin og Rulle-børge fra bilfirmaet Turbot, da Kvik som en del af prøverne fra testamentet skal deltage i et racerløb. Det er Turbots racermodel han fuldfører løbet i.

Turbo raceren. "... det lille fejespån der. Når den får et lille klap, drysser den derudaf med 315 km/t..."

Martin og Rulle-børge optræder igen i nr. 8, Næsehornets hemmelighed, hvor Turbot fabrikken har været udsat for sabotage og spionage i forbindelse med det hemmelige arbejde på deres nye turbo motor. Splint og Kvik hjælper med at tilvejebringe de hemmelige planer over motoren, og modtager som tak herfor den første færdigt udviklede Turbot model i gave af Rulle-Børge, modellen "Turbo-Rhino I" (opkaldt efter hele affæren med næsehornet).

Turbo rhino.jpg

Bilen optrådte første gang i 1953.

I historien Ægget fra fortiden fra 1957, kører Splint og Kvik stadig i denne ældre model, men i den efterfølgende korte historie 'Oliesheik på afveje' (trykt i alummet Guld og gorillaer), kører en farveblind oliesheik galt i deres bil og totalskader den. Som bod herfor forærer ham dem en nyere Turbot model, "T2", hvor designet er blevet opdateret betydeligt, og funktionaliteten er helt i top:

Turbot t2.jpg
  • Når dørene åbnes, glider de ind i karosseriet og skjules fuldstændigt.
  • Modellen er en cabriolet, og 'kalechen' er lavet af et klart gennemsigtigt materiale, så det føles som om man sidder under åben himmel selv med kalechen oppe. Når den skjules, glider den ned under baggagerummet.

Ahh... hvem ville ikke gerne have en bil der kunne det!

Turbot model "T2" holder faktisk i 11 år! Men designmæssigt var den også langt forud for sin tid. Først i Franquins sidste album, Ballade i Champignac fra 1968, skifter Splint og Kvik bil igen, denne gang til et virkeligt mærke, nemlig en lille Honda S800 sportsvogn, der går videre i Fournier's historier. Stadig i hænderne på Fournier, skifter vore venner efterfølgende til en Lotus Europa for en kort bemærkning, og siden en Renault 5! Det går øjensynligt tilbage for dem, økonomisk!

Så overtager Nic & Cauvin serien (de 3 albums er dog ikke udkommet på dansk), og nu reduceres Splint og Kviks transportmiddel til en motorcykel. Den bliver dog opgraderet til en Citroën Visa, inden serien igen skifter hænder, og Tome & Janry går tilbage til Renault 5 i et godt stykke tid. I Lunefulde Luna skifter de bil til en Jeep Cherokee.

Franquins opfindelser

Eksterne links