ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Tegneseriemuseet

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Indtil 1.12. 2012 var dette gældende:

Tegneseriemuseet i Danmark er en omfattende samling af historisk information omkring tegneserier, tegnere, forfattere, reklamer og andet tegneserierelateret materiale. Museet har et stort artikelarkiv lagt ud på sin hjemmeside, samt et lokale på Kalundborg Museum til skiftende udstillinger.

Museet drives af Anders Hjorth-Jørgensen, uddannet folkebibliotekar og senere seminarielærer. Anders Hjorth-Jørgensen har modtaget flere priser for sit lange og dedikerede arbejde med museet og andre kulturrelaterede begivenheder, bl.a. modtog han i november 1996 årets Pingpris af Folketingets formand Erling Olsen, samt i 2010 komiks.dk-prisen.

Tegneseriemuseet i Danmarks historie

Tegneseriemuseet i Danmark blev indviet i Gørlev på Vestsjælland den 26. juni 1993. Her havde det adresse de næste 7 år. Fra den 6. august 2000 til den 31. marts 2006 eksisterede museet kun som arkiv og som et informativ website. Den 1. april 2006 fik Tegneseriemuseet igen fysisk form, da Kalundborg og Omegns Museum stillede lokale til rådighed for skiftende tegneserieudstillinger.

Museets formål har været at indsamle og opbevare materiale, som belyser tegneseriernes historie og grafiske udvikling - primært med fokus på det danske tegneseriemarked. Formålet er desuden at synliggøre dette gennem skiftende udstillinger samt at stille samlingerne til rådighed i studiesammenhæng.

I 2012 blev der med Tegneserierådet som mellemled forhandlet om at lade tegneseriemuseets samlinger indgå som Anders Hjorth-Jørgensens samling i Storm P. Museet. 1.12.2012 sluttede forhandlingerne med en gensidig kontrakt, som betød, at fra denne dato ophørte Tegneseriemuseet sin eksistens, mens Storm P. Museet blev Danmarks museum for tegneserier. I samme forbindelse ophørte tegneseriemuseets webside. Indholdet herfra er også overgivet til Storm P. Museet på hvis webside, det gradvist vil blive publiceret. Domænet tegneseriemuseet.dk blev dermed ledigt.

Primo juni 2013 har Søren Jakobsen købt domænet tegneseriemuseet.dk og oprettet websiden Tegneseriemuseet. Der gøres opmærksom på, at den ingen forbindelse har til det ophørte Tegneseriemuseet i Danmark.

Adresse

Tegneseriemuseet
Fjorddalsvej 3
4400 Kalundborg
Tel. +45 59 55 32 20
e-mail: tegnemus@post11.tele.dk

Eksterne links

Storm P. museet