Oversat af Freddy Milton.
Efter at have reddet en ung kvinde fra at blive brændt, opdager Nan-Tay og Øgleridderen at det er djævelske mytologiske væsener, der minder om dem fra Nan-Tays hjemplanet, der har skræmt lokalbefolkningen til heksebrændinger. På jagt efter hvor disse mytologiske væsener kommer fra, finder vores helte spor i tartesiske ruiner, der indikerer at et folk engang udvandrede til et nu forsvundet kontinent, Atlantis, hvis placering de også finder spor efter.
Øgleridderen og Nan-Tays veje deles, idet de søger hver sin retning. Dette fører Øgleridderen til en sydamerikansk azteker-kultur. Forklædt som guden Kukulkan lykkes det ham at redde en ung pige fra ofring. Pigen viser sig at være Ky, som vi sidst mødte i historien År 1000. Jordens bane og Nan-Tays og Kys hjemplanets bane er nu tilpasset hinanden, og Ky mener at kunne beregne hvornår det er muligt at passere mellem de to planeter. Hun tog så til Jorden idet de mytologiske væsener på hjemplaneten havde skabt problemer.
|