Walt Disney's Den store...
De store hvide-bøgerne er en række Disney-tegneserier efter en italiensk model med navnet Walt Disney's Io, ..., som snart blev udgivet i adskillige lande. I USA hed serien Walt Disney Best Comics, i Sverige Walt Disney's Jag, ... og i Norge Walt Disney's Jeg, ...
Serien bragte som regel enten meget tidlige, meget populære eller helt uudgivne historier med alle de kendte Disney-figurer. Det store format (268 × 351 mm) egner sig fortræffeligt til avistegneserier, hvor to søndagssider eller seks dagstriber kan vises pr. side. Derimod er formatet ikke egnet til serierne, der oprindelig var tegnet til serieblade, idet de blev ombrudt til ca. dobbelt så mange ruder pr. side som oprindeligt.
Efter 20 bøger standsede serien i 1993, men blev genoptaget for en kort stund i 2008-2009 som bøger med sort omslag.
I Italien udkom 29 bøger, og det var lidt forskelligt, hvilke af disse der blev udgivet i andre lande. Bl.a. udkom Animated Features and Silly Symphonies i USA men ikke i Skandinavien.
Bøger i serien
Bøgerne er ikke nummereret. I listen er de i stedet angivet med udgivelsesår.