|
|
|
Danske udgaver:
| |||||||||||||||||||||||||||
Forlagets beskrivelse
Heimat er en følelse af forbundethed med et sted og med ens historie, men det kan også være en foranderlig tilstand. For emigranten Nora Krug er det en længsel efter at forstærke et svagt ekko af sine tyske rødder, der sætter hende i gang med at forske i sin tyske families historie. For at føle sig forbundet er hun også nødt til at have svar på det vigtige spørgsmål: var hendes forfædre aktive nazister, altså medskyldige i holocaust?
Nora bor i dag i New York, men voksede op tæt på den amerikanske luftbase i Karlsruhe. De havde ikke kontakt med de amerikanske soldater, men hun vidste, at de tyggede tyggegummi, kørte rundt i store biler og var der for at beskytte tyskerne mod genopblussende nazisme og truslen fra kommunismen.
Som barn ved Nora ikke noget om krigen, men har en anelse om, at der er foregået noget virkelig slemt. Som teenager lærer de om holocaust i skolen. De kommer ud og besøger koncentrationslejrmuseer, og nu begynder en kollektiv skam at fylde Nora og hendes kammerater. De allierede var efter krigens slutning stærkt optagede af at "afnazificere" tyskerne. I skolen blev f.eks. de tyske ord for "helt", "sejr", "kamp" og "stolthed" slettet, og visse skrifttyper forsvandt. Skolebørnene lærer aldrig teksten til nationalsangen eller de gamle folkesange at kende. Tysklands rige kultur fortoner sig årtier frem bag denne ene store skamplet, som nedarves til kommende generationer.
Noras rejse ned gennem familiens historie bliver på én gang til det personlige familiealbum, men fortæller samtidig historien om almindelige tyskeres liv op til nazismens indtog og frem til tiden efter krigen. Med omdrejningspunkt i farens barndomsby, Külsheim, får læseren førstehåndsindtryk af tiden, leveret gennem en collage af små tegneserier, fotos, originale dokumenter som soldaterbøger og breve. Den grafiske roman indeholder desuden en liste med vigtige tyske ting: "Optegnelser fra en emigrant med hjemve" og en liste over loppemarkedsfund fra datiden.
Holocaust har leveret så ufattelig mange følelsesladede scener til film, at man kan blive helt ufølsom overfor virkeligheden. Nora Krugs dybt personlige nedslag fremkalder et mere upoleret ekko fra fortiden. Hendes personlige bearbejdning og perspektivering giver mig som læser adgang til fortiden på en ny, mere "renset" måde. Autenciteten opnås bl.a. via kopier af de oprindelige breve og artefakter. Og følsomheden kommer af den naive streg, som hun anvender i tegneserien og ikke mindst hendes egen længsel efter at finde og forsone sig med sine rødder.
En smuk og dyb oplevelse.
