Forlagets beskrivelse
Hvad er en tegneserie for en størrelse, hvilke udtryk kan der bruges om den, og hvordan definerer man i det hele taget sådan en?
Tegneserieekspert Fredrik Strömbergs bog giver et overblik over hvad toneangivende tegneserieskribenter gennem tiderne har skrevet om definition af tegneserien som begreb.
Bogen gennemgår herefter de forskellige måder at definere et begreb, og drager sammenhæng mellem de definerende skribenters motiver og deres konklusioner. Til sidst i bogen giver forfatteren sit eget bud på hvordan begrebet tegneserie kan defineres.
For første gang på dansk får tegneserieforskere, serieskabere og læsere hermed en letforståelig, men alligevel grundig faktabog, som kan danne grundlag for videre diskussioner og studier af tegneserier.