La ligne claire er fransk for "den rene linje". Det er et begreb om en tegnestil der bliver brugt i mange af de belgiske tegneserier, der netop har en ren og præcis streg. Stilen er mestret og forfinet af Hergé op igennem 40'erne (han tegnede mere løst før det), og mange andre tegnere blev inspireret og fulgte i hans fodspor.
Stilen er karakteriseret ved at stregerne generelt har den samme tykkelse, hvorved alle genstande i billedet får samme betydning, i modsætning til f.eks. en mere kaligraferet liniestil, hvor liniens varierende tykkelse bruges til at angive mere tyngde eller fokus på genstande. Ligne claire karakteriseres yderligere ved, at der ofte bruges klare, flade farver, samt en kombination af karikerede figurer på en ret realistisk baggrund. Brugen af skygger er sparsom og alle elementer i et panel er tegnet op med sort streg.
Stilen havde størst udbredelse i de sene 40'erne og 50'erne, men dens popularitet faldt op igennem 60'erne, og blev snart set som gammeldags af nyere tegnere. Stilen blev navngivet Ligne claire af den hollandske tegneserieskaber Joost Swarte i 1977.
Eksempler på Ligne claire
- Eksempel på en moderne tegneserie der bruger Ligne claire: Jonny Crossbones af Les McClaine
- Se også vores kategori → Ligne claire for en liste over tegneserier der er tegnet i Ligne claire-stil.
Relateret
- Ligne claire på Wikipedia.