Lille forældreløse Annie
Lille forældreløse Annie 2. nov. 1924
Lille forældreløse Annie (Little Orphan Annie) er en avistegneserie, oprindeligt skrevet og tegnet af Harold Gray. Første stribe blev udgivet den 5. august 1924. Den fortsatte indtil Harold Grays død i 1968 med seks ugentlige dagstriber. Fra 2. november 1924 til 1964 tillige som søndagsside. I 1979 blev serien genoplivet under titlen Annie, skrevet og tegnet af Leonard Starr, der fortsatte den til han gik på pension i 2000.
Indhold
Historien
Lille forældreløse Annie handler først og fremmest om pigen Annie. Hun bor ved seriens start på børnehjem og hendes eneste ven var dukken Emily Marie. Harold Gray skrev dog hurtigt Annie ud af børnehjemmet og udstyrede hende med en ny ven, hunden Sandy. Serien følger primært de to på eventyr i både USA og udlandet.
Annie får dog en næsten-værge, mangemillionæren Oliver "Daddy" Warbucks. Han tager sig af hende, men det typiske forløb er, at han forsvinder ud på forretningsrejse, Annie kommer i knibe og "Daddy" kommer hjem og redder hende. Han adopterer hende aldrig officielt.
Hovedpersoner
- Annie - forældreløs pige
- Oliver "Daddy" Warbucks - rigmand, der tager sig af Annie, når han ikke er bortrejst
- Sandy - Annies hund
- The Asp - Warbucks butler
- Emily Marie - Annies dukker, mens hun bor på børnehjem
Seriens stilistiske virkemidler
- Mange lægger ved første øjekast mærke til personernes manglende pupiller. Grey forsøgte dog både i 1941 og 1947 at tegne pupiller på seriens figurer. Det gik han dog bort fra igen.
- Alle striber havde en selvstændig overskrift.
- Serien er skabt sådan, at den både kan læses med fortløbende handling i hverdagsstriberne for sig, søndagsstriberne for sig eller begge dele samlet - ideelt set i hvert fald.
- Sønddagsstriberne startede som fuldside-format, men overgik til halvsidesformat.
- Navne i serien er ofte karakteriserende for personen, fx Bill Badge for en politibetjent eller Oliver Warbucks for en mand, der har tjent sine penge på at sælge våben under en krig. En overgang blev de sigende navne stavet bagfra, fx. Eldeen var navnet på en læge.
- Hovedpersonen Annie bliver gengivet med et sprog, hvor hun bider mange elementer af. Hun har også en hel del faste udtryk især "Leapin' lizards".
Annie på dansk
Striben har flere gange været oversat til dansk. Striben skal bl.a. have kørt i Berlingske Tidendes tegneserietillæg Kulørte Sider sidst i 30'erne. Politiken bragte tegneserien 'Lille forældreløse Annie' fra begyndelsen af februar 1972 til midten af november 1972.
Samlinger
Annie på engelsk
Der findes flere samlinger med genoptryk af serien, herunder:
- Little Orphan Annie (IDW)
- Little Orphan Annie (Fantagraphics)
- Little Orphan Annie (Pacific Comics Club)
Annie i andre medier
Den forældreløse pige er blevet fortolket adskillige gange i mange medier, herunder:
- Radio: Little Orphan Annie var et populært radioshow i USA 1930-1940
- Film: Den første film om Annie kom helt tilbage i 1932
- Musical: I 1977 blev serien til en populær musical
Politik og selvtægt
Grays eget syn på verden er indbygget del af Little Orphan Annie, hvilket gennem tiderne har fået politiske modstandere til at kritisere striben. Fascistisk, reaktionær, populistisk og feudalistisk er nogle af de kritiske mærkater, Harold Grays stribe har fået hæftet på sig.
Mere neutralt beskrevet er det nok sandt, at Gray hylder en stærk individualisme og er udpræget positivt indstillet for et kapitalistisk produktionssystem. En stærk arbejdsmoral og en hylden af det hæderlige menneske er en integreret del af hans univers. Uafhængighed er også en vigtig del - det skinner bl.a. igennem af Grays kritik af hippiebevægelsen. En pæn portion modstand mod for kraftig statsmagt og anden centralisme er også tilstede, bl.a. i en gennemgående kritik af præsident Roosevelts New Deal, hvor Gray ligefrem dræber kapitalisten Warbucks, der ikke kan overleve i det klima. Warbucks bliver genoplivet efter Roosevelts død.
Onde og uhæderlige mennesker findes dog i alle samfundslag i serien. De får ofte et endeligt ved at en af seriens hovedpersoner giver dem et par på lampen. Denne udprægede selvtægt i serien har også været genstand for kritik. Flere steder i striben skelner Harold Gray mellem situationer, hvor junglens lov hersker og hvor civilisationen regerer. I den første situation er det ok for gode mennesker at tage loven i egen hånd. [1]
Litteratur
- nemo - the classic comics library #8, aug. 1984, red. Richard Marshall
Noter
- ↑ For uddybning, se Kenneth Barker, Nemo #8
