Erotisk science fiction-serie af italieneren Paolo Eleuteri Serpieri.
Seriens originale titel er Druuna, mens Morbus Gravis er den originale titel på album nr. 1.
På dansk blev serien først udgivet af Carlsen Comics under titlen Morbus Gravis.
I 2018 begyndte Faraos Cigarer på en ny udgave af serien under titlen Druuna.
Indhold
Lidt om serien
Seriens hovedperson er kvinden Druuna, der lever i et lukket, kaotisk og nedbrudt samfund bestående af mennesker, mutanter og robotter. Samfundet er ramt af en dødelig virus, Soten, der spreder sig via blod og berøring, og kun hvis man kan få fat i det helende stof Serum holder man sygdommen fra livet. I dette helvede for overlevelse kastes Druuna rundt mellem forskellige sekter, magtbegærige, syge, på sin færd til en forståelse af, hvad det er for en verden hun lever i. Serien er særdeles bemærkelsesværdig på grund af sin realistiske grafiske fremstilling af vold, samt de både lette og hårdere pornografiske situationer, Druuna til stadighed drages eller tvinges ud i.
Tegneren
Serpieri er stort kendt for sin skarpe realistiske streg, og sin evne til at rendere form, lys og skygge meget virkelighedstro. Nogle tegnemæssige paralleller kan trækkes til franskmanden Jean Giraud, der kan have samme type realistiske grafiske udtryk, men hvor Giraud er mere løs i stregen, er Serpieri meget skarp. Han har et sikkert billede af form og design, både hvad angår hans kødfulde, organiske renderinger af slibrige mutanter, eller det kolde, forvredne miljø, for ikke at nævne de middelhavs-inspirerede bygninger i dybt forfald.
Inspirationskilder
Både Serpieri og Giraud anvender fotografier som inspirationskilder til tegninger. I det viste eksempel er Druunas positur næsten identisk med modellen Ana Limas positur i Playboy i april 1989.
Albumserien Morbus Gravis
- Schastars hemmelighed
- Sandhedens tårn
- At være eller ikke være
- Replikanterne
- Alrune
- Afrodites tegn
- Hvide øjne
- Den glemte planet
Bogserien Druuna
Billedbøger
Ud over tegneserierne er der udgivet tre billedbøger på dansk med hovedpersonen Druuna,
de to første under fællestitlen På sporet af Druuna.
Der findes desuden en række billedbøger, der ikke er udgivet på dansk:
- Druuna X
- Druuna X2
- Serpieri sketchbook
- Serpieri sketchbook 2
- The sweet smell of woman
- Excess en extase (hollandsk udgivelse i anledning af tegneseriebutikken "Buddy"s 13 års fødselsdag)
Oversigt
Druuna – oversigt | ||||||||||
Franske udgaver | Danske udgaver | |||||||||
1. serie | 2. serie | Morbus Gravis | Druuna | |||||||
0. Anima – Druuna Les Origines | 0. Anima – Druna det første møde | |||||||||
1. Morbus Gravis | 1. Morbus Gravis – Delta | 1. Schastars hemmelighed | 1. Morbus Gravis – Delta | |||||||
2. Druuna | 2. Sandhedens tårn | |||||||||
3. Creatura | 2. Creatura – Carnivora | 3. At være eller ikke være | 2. Monster – Kødæder | |||||||
4. Carnivora | 4. Replikanterne | |||||||||
5. Mandragora | 3. Mandragora – Aphrodisia | 5. Alrune | 3. Alrune – Replikanter | |||||||
6. Aphrodisia | 6. Afrodites tegn | |||||||||
7. La Planète oubliée | 4. La planète oubliée – Clone | 7. Hvide øjne | (Planlagt) | |||||||
8. Clone | 8. Den glemte planet | |||||||||
5. Celle qui vient du vent | (Planlagt) |