ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Poeten og Lillemor (film)

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Poeten og Lillemor-filmen)
Skift til:navigering, søgning
Poeten og Lillemor DVD.jpg
Poeten og Lillemor DVD bag.jpg

Spillefilm fra 1959 over tegneserien af samme navn. Udgivet på DVD 2004.

Resumé

Fra DVD-omslagets bagside: Ideen til dette charmerende lystspil er hentet fra den kendte tegneserie af samme navn. Vi møder Poeten og Lillemor i en lille kvistlejlighed, hvor de forsøger at klare dagen og vejen, hele tiden forfulgt af en fæl kreditor. Lykken tilsmiler dem dog, for en dag modtager Poeten et stort legat, der sætter dem i stand til at realisere deres drøm om den ståtækte bondehusidyl. Dermed begynder en hel ny tilværelse for dem. I de landlige omgivelser får han fred til at digte og samtidig bliver de venner med de mest mærkværdige og interessante mennesker. Barberen Anton (Ove Sprogøe) og hans forlovede gennem 7 år, Vera (Lis Løwert), den spøjse bager (Dirch Passer), som forelsker sig i den dejlige Lise (Judy Gringer) og byens betydningsfulde slagter (Karl Stegger), som desværre ikke forstår sig på Poetens digtekunst. Udefra bliver Poeten kontaktet af en kendt komponist, som vil have digteren til at skrive teksten til en popmelodi - en opgave der får overraskende konsekvenser. Bent Fabricius-Bjerre har sat muntre toner til den skæmtefulde film.

Eksterne links