ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Forskel mellem versioner af "ISBN"

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
m
m
Linie 5: Linie 5:
  
 
Indtil udgangen af 2006 bestod ISBN af ti cifre, nu kaldet ISBN-10. Siden 1. januar 2007 anvendes det 13-cifrede ISBN-13, der er identisk med [[EAN]]-13, bortset fra at EAN-13 er uden bindestreger eller mellemrum.
 
Indtil udgangen af 2006 bestod ISBN af ti cifre, nu kaldet ISBN-10. Siden 1. januar 2007 anvendes det 13-cifrede ISBN-13, der er identisk med [[EAN]]-13, bortset fra at EAN-13 er uden bindestreger eller mellemrum.
I første omgang blev ISBN ændret ved at sætte 978 foran det gamle ISBN og tilpasse kontrolcifret til EAN. Man kunne altså nemt konvertere mellem de to systemer. Men efter at 979 er taget i brug, kan man ikke altid konvertere tilbage fra ISBN-13 til ISBN-10.
+
I første omgang blev ISBN ændret ved at sætte 978 foran det gamle ISBN og tilpasse kontrolcifret til EAN. Man kunne altså nemt konvertere mellem de to systemer. Efter at 979 er taget i brug, kan man ikke altid konvertere tilbage fra ISBN-13 til ISBN-10.
  
 
På ComicWiki kan du slå enhver bog op i en lang række databaser, biblioteker og forhandlere, hvis du kender ISBN. Se mere på [[Speciel:ISBN-søgning|Bogkilder]].
 
På ComicWiki kan du slå enhver bog op i en lang række databaser, biblioteker og forhandlere, hvis du kender ISBN. Se mere på [[Speciel:ISBN-søgning|Bogkilder]].

Versionen fra 27. aug 2012, 18:14

ISBN.jpg

Generelt

Internationalt StandardBogNummer er et nummer, der tildeles alle bogudgivelser - herunder tegneserier - i hele verden som unik identifikation for den pågældende udgivelse. ISBN blev international standard i 1970. Standarden bygger på SBN, der blev anvendt i Storbritannien fra 1967 til 1974. SBN kan nemt konverteres til ISBN ved at sætte et 0 foran.

Indtil udgangen af 2006 bestod ISBN af ti cifre, nu kaldet ISBN-10. Siden 1. januar 2007 anvendes det 13-cifrede ISBN-13, der er identisk med EAN-13, bortset fra at EAN-13 er uden bindestreger eller mellemrum. I første omgang blev ISBN ændret ved at sætte 978 foran det gamle ISBN og tilpasse kontrolcifret til EAN. Man kunne altså nemt konvertere mellem de to systemer. Efter at 979 er taget i brug, kan man ikke altid konvertere tilbage fra ISBN-13 til ISBN-10.

På ComicWiki kan du slå enhver bog op i en lang række databaser, biblioteker og forhandlere, hvis du kender ISBN. Se mere på Bogkilder.

Grundreglen for tildeling af ISBN er: én udgave - ét ISBN. Hvis en titel udkommer i flere indbindinger, tildeles ISBN til hver indbinding, og samtlige numre trykkes på titelbladets bagside. Ved flerbindværker tildeles både et fælles ISBN og et ISBN til hvert bind. Hvis en udgave revideres, skal den tildeles et nyt ISBN. Oplag får udgavens ISBN.
Der findes en lang række undtagelser fra ovenstående grundregel. F.eks. har Arboris' danske udgaver oftest både et dansk og et hollandsk ISBN. En del af Carlsens Tintin-album er ændret så meget ved genoptryk, at der egentlig er tale om nye udgaver, men alligevel har de beholdt det samme ISBN.

Et nummereringssystem kaldet ISSN anvendes til tidsskrifter og serier, der ikke på forhånd er tidsbegrænsede. Hvis en bog udkommer som en del af en serie, anføres ISSN på titelbladets bagside sammen med ISBN. Hvis bogen tilhører flere serier, tilføjes serietitlen i rund parentes efter det tilhørende ISSN.

I USA har identifikationssystemet LCCN siden 1898 været anvendt til tryksager.

Nummerering

ISBN bestod tidligere af 4, nu 5 talgrupper. Gruppe 1, 2 og 3 består af tilsammen 9 cifre. Grupperne bliver adskilt af bindestreg eller mellemrum.

  1. For det 13-cifrede ISBN: Et EAN-præfix, som er 978 eller 979.
  2. Gruppekode. Kan enten stå for et sprog (f.eks. 0 og 1 for engelsk, 2 for fransk) eller et land (f.eks. 87 for Danmark, 82 for Norge).
  3. Udgiverkode. Udgivere får tildelt en ny kode efter behov (f.eks. 562 og 626 for Carlsen)
  4. Udgivelseskode. Genanvendes til nye oplag, men ikke til nye udgaver.
  5. Et etcifret kontroltal (ISBN-10's "modulus 11"-metode kan give kontroltallet 10, der skrives som romertal X).

Efterhånden som præfixet 979 tages i brug, vil gruppekoderne blive revurderet, bl.a. sådan at alle gruppekoderne bliver landekoder. Sådan betyder 978-2- en fransksproget publikation, mens 979-10- betyder en publikation udgivet i Frankrig.

De 4 første cifre i ISBN kan ikke være 979-0, idet den kode er reserveret ISMN-13.

Kontrolciffer

Det sidste ciffer er som nævnt et kontrolciffer, der beregnes efter hver sin forskrift for ISBN-10 og ISBN-13. Forskrifterne kan findes i de eksterne links, men der findes også kalkulatorer på nettet.

Konvertering

Omregning fra et 10-cifret ISBN til 13-cifret eller omvendt kan udføres med nedenstående konverter, der også opdeler nummeret i de 4 og 5 talgrupper.

Eksterne links