ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Diskussion:Forside/Flertydig sider

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Flertydige sider

Igår tjekkede jeg under "specialsider" listen "Sider i emnekonflikt" - det er basalt set en liste over alle de sider, der benytter sig af skabelonen flertydig. Listen var meget lang. Det betyder som sådan ikke så meget - der er mange sider der bruger "flertydig" skabelonen i toppen, for at vise, at der er andre artikler med samme navn osv, og det er helt fint.

Nu sker det dog indimellem, at en eksisterende albumside (f.eks. "Fætter Guf") bliver ændret til en "flertydig" side, fordi man finder ud af at der eksisterer en anden Fætter Guf i en anden serie - og da "Fætter Guf" siden ligesom må siges at være grundformen af alt hvad der har med "Fætter Guf" at gøre, er det meget naturligt at lave flertydig siden derfra.

Dette betyder dog, at alle links, der tidligere pegede på den originale "Fætter Guf" side, istedet peger på "flertydig" siden, hvilket kan blive ret generende i det lange løb, da man skal igennem flere klik for at nå hen til den side man vil. Det synes jeg ikke er optimalt. Og da der også kan kan være links i album infobokse (under kronologisk og seriel rækkefølge), kan det nogle gange være rigtig mange steder, der linkes fra og derfor skal rettes til (og med tiden bliver der jo kun flere).

Det betyder også, at alle redirects (fx. går onkel joakim også under navnet Joakim von And) ikke længere er brugbare som tiltænkt, da man ender på flertydig siden i stedet.

Løsningen er selvfølgelig at gå alle siderne igennem og rette linksene så de peger direkte på den side de var tiltænkt. Men det er en meget omfattende løsning (hver gang "onkel joakim" nævnes, skal man ind og skrive [[Joakim von And|onkel Joakim]]) i linksene. Men så faldt jeg over Wikipedias måde at løse problemet på: Alle deres "flertydig" sider hedder fx. "Fætter Guf (flertydig)", hvilket jeg synes er en meget bedre løsning.

Så mit forslag er, at vi omdøber alle flertydig siderne til en standard der hedder "Fætter Guf (flertydig)", således at vi kan beholde eventuelle redirects, og andre links i artikler. Og det må siges at være bedre at gøre det nu, inden listen af flertydig sider vokser sig rigtig lang.

Giver det mening for jer andre? ezme 17. okt 2008, 11:25 (CEST)