ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Diskussion:Forside/Nye portaler

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Superfedt portal-arbejde der er blevet gjort på fransk-belgisk siden... det er virkelig en fornøjelse at se noget relevant indhold og noget forandring på portal siderne. Det har jo altid været meningen at de skulle være 'levende', men som vi jo har erfaret, så kræver det tid og arbejde at opretholde nutidigt og spændende indhold, og det er jo ikke altid man har tid til den slags.
Kudos til jer der har gjort en indsats på det område!

Joen og jeg har flere gange snakket om hvorvidt man kunne få folk, der gik op i den ene eller den anden kategori af tegneserier, til at tage sig lidt af den portal der var relevant for dem, og i det lange løb håber jeg stadig at det lykkes. For jeg tror det er vigtigt at have nogle indgangsområder, hvor folk kan starte deres udforskning af wikien, istedet for at det kun handler om søgning.

Nåmen i den forbindelse har jeg lavet et nyt forslag til hvordan portal oversigten på forsiden kunne se ud. Jeg er helt i tråd med, at det er fedt at fremhæve portalerne på forsiden, specielt med billeder for at lave lidt blikfang, men som det er i øjeblikket synes jeg nok det fylder lidt for meget, og det nye look skævvrider lidt forsidens design. Jeg ved godt at det er fordi at den er baseret på Joens oprindelige css klasse, men den kan vi jo formatere som vi vil. Så jeg har lavet et forslag på en mindre udgave, som jeg gerne vil høre kommentarer på. Det er ikke ment som et fastlåst design på nogen måde, så forslag til rettelser eller forbedringer modtages gerne, men da jeg i sin tid designede looket af ComicWiki gik jeg selvfølgelig op i, at det så sammenhængende og 'pænt' ud.

Som udgangspunkt har jeg lavet billederne mindre og samlet dem på én linie. Der er lavet lidt plads helt til højre, så de vignetbilleder vi har på forsiden kan være der, og så har jeg tilføjet links til genrer nedenunder, da det slog mig at disse nok også kunne være en god indgangsvinkel når man kommer som ny bruger.

Forslaget kan ses på min brugerside, Bruger:Ezme. I kan give kommentarer på min diskussionsside eller her i denne tråd.

ezme 31. maj 2011, 21:55 (CEST)

Citat: Kudos til jer der har gjort en indsats på det område!
Enig. Kudos til Ant.
Citat: Som udgangspunkt har jeg lavet billederne mindre og samlet dem på én linie.
Det synes jeg også bedre om.
Citat: ... hvorvidt man kunne få folk, der gik op i den ene eller den anden kategori af tegneserier, til at tage sig lidt af den portal der var relevant for dem...
Det samme har jeg ofte tænkt. Det er næsten en forudsætning for, at vi kan komme til at dække alle emner rimelig godt. Men hvordan kommer vi videre med dette?
Benadikt 31. maj 2011, 22:33 (CEST)
Citat: Men hvordan kommer vi videre med dette?
Tjah, det er et godt spørgsmål :) Det er vel lidt i samme tråd som da Joen og jeg i årene efter ComicWiki lanceringen følte arbejdspresset vokse, og ledte efter administratorer til sitet... et eller andet sted er det vel noget med at finde de rette mennesker og give dem beføjelser til at arbejde selvstændigt. Men det er selvsagt ikke så let. Men aktivitetsniveauet her på sitet er dog vokset og det er dejligt at se, så mon ikke det skulle kunne lykkes?
Måske skulle man igen lufte tanken om et ComicWiki komsammen/træf, det ville give gode muligheder for at strukturere samarbejdet lidt bedre og få os til at føle os som del af samme kerne. Trods vore genre- og fokusforskelle, er der vel mindst én overordnet ting, der binder os sammen :) ezme 31. maj 2011, 22:53 (CEST)
Ja, et ComicWiki-træf er sikkert en meget god idé, selv om jeg højst sandsynligt ikke kan være med. (Iøvrigt er jeg på gennemrejse gennem København nu på lørdag 4/6 og næste lørdag 11/6, jeg skal være censor på Fyn).
De sidste 4-5 år har jeg været ret langt rundt omkring danske tegneserieudgaver. På et tidspunkt vil jeg nok mindske tempoet og koncentrere mig om de 5-10 serier, som jeg går mest op i, og så kun følge med i, hvad der foregår indenfor andre serier. Benadikt 31. maj 2011, 23:24 (CEST)

Jeg har stor respekt for det tempo du har lagt for dagen her på ComicWiki, og kan så absolut godt forstå at du gerne vil drosle lidt ned. Og med dit engagement indefor tegneserier ser jeg kun frem til, hvad du har at byde på, selvom det skulle blive indenfor et indskærpet område :)

Og vi skal nok få arrangeret et eller andet ComicWiki træf med tiden, det ser jeg kun frem til. ezme 31. maj 2011, 23:30 (CEST)

Jeg kan også godt li' den nye portal oversigt. Især at den også indeholder genrene. Er lille tweak kunne være at droppe teksten 'tegneserier' så der bare står henholdsvis 'danske' og 'amerikanske'. Det vil få dem til at være i tråd med f.eks. 'Fransk-belgisk' og 'superhelte' og visuelt ville afstanden mellem de små billeder fordele sig mere ens. Men det ser nu ikke dårligt ud bare som det er nu.--Ant 1. jun 2011, 14:16 (CEST)
Det er en god idé at droppe teksten 'tegneserier' fra de to portaler, jeg prøver lige at sætte det op på min brugerside. Joen er lige i udlandet, men når han kommer tilbage kan jeg tage fat i ham og få ham til at hjælpe med at omskrive den rigtige protal skabelon. ezme 5. jun 2011, 14:55 (CEST)