Seriejournalen

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til: Navigation, Søgning
      Seriejournalen logo.jpg       
 
Serie-journalen logo.gif
      Seriejournalen hoved.png
 
   Seriejournalens tre logoer gennem de 22 år

Fra 1990 til 2012 var Seriejournalen en stor dansk tegneserie-ressource.

Oprindelig var Seriejournalen et tegneserietidsskrift, dannet ved en fusion af tidsskrifterne Serieskaberen og Fat Comic. I tiden 1990-1996 udkom det som kvartalstidsskrift med 22 numre, redigeret af Frank Madsen og Paw Mathiasen og med bidrag fra en lang række personer i og omkring det danske tegneseriemiljø. I 1995 toppede oplaget med 1 200 eksemplarer, heraf 500 i kioskdistribution. Seriejournalens sidste nummer udkom december 1995, hvorefter redaktionen var kørt træt. Efter et par år startede Paw Mathiasen og en række af de tidligere bidragydere tidsskriftet Strip!, der stadig udkommer 4 gange om året.

Seriejournalens internetside blev etableret november 1995 og var således en af de ældste hjemmesider om tegneserier i Danmark.
Redaktør af Seriejournalen.dk fra starten i 1995 til 2011 var Frank Madsen, der bl.a. skriver og tegner Kurt Dunders bedrifter. I april 2011 afhændede han Seriejournalen til Blækfabrikken.

I juni 2012 solgte Blækfabrikken alle Seriejournalens aktiviteter til Danske Tegneserieskabere. Domænenavnet seriejournalen.dk peger herefter over på Danske Tegneserrieskaberes hjemmeside, som nu er udvidet med bl.a. Seriejournalens debatforum.

Seriejournalen og ComicWiki

Icon sj.gif

ComicWiki bliver eksterne links der peger på Seriejournalens hjemmeside behandlet som noget særligt og får derfor et lille SJ-ikon til højre for sig.

Eksterne links