ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Prins Valiant

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Prince_Valiant_logo.gif

PrinsV1.jpg

Prins Valiant (org. amerikansk titel: Prince Valiant - In the Days of King Arthur) er en tegneserie skabt af Hal Foster (Harold R. Foster). Den første side blev offentliggjort den 13. februar 1937 i "New York Journal". I dag (2007) består serien af over 3600 sider og er stadig i produktion. Den bringes ugentligt i mere end 300 aviser fordelt over hele verden.

Lidt om serien

Prins Valiant handler om den unge prins Valiant af kongeriet Thule (en del af Norge) og foregår formodentlig omkring det 5. århundrede. I denne tid møder prinsen bl.a. hunnerne, ligesom han besøger fjerne steder som Afrika og Rom. Meget af handlingen udspiller sig dog omkring Kong Arthurs hof på Camelot, hvor figurer som Merlin og Sir Gaiwan og andre fra Kong Arthur-myten har hjemme.

Prins Valiant adskiller sig fra mange moderne tegneserier, ved at der ikke er talebobler, men al talen er placeret i teksten under billedet. Et andet interessant element var fra starten, at figurerne blev ældre i takt med at årene gik. For at kunne fortsætte serien i så mange år (og undgå at Valiant bliver for gammel til at kunne slås) er denne idé dog langsomt blevet afviklet, således at figurene i dag kun ældes ganske langsomt.

Hal Foster tegnede og skrev fra starten serien selv, men fra 1970 delte han tegnearbejdet med John Cullen Murphy. Fra 1980 overtog Murphy hele tegnearbejdet og efter Fosters død i 1982 også skrivearbejdet. De senere år fik han hjælp af sin søn, John Cullen, til manuskripterne, og sin datter, Mairead, til farvelægnignen.

I marts 2004 trak Murphy sig tilbage, og overlod arbejdet med at tegne serien til Gary Gianni. Kort herefter stoppede John Cullen ligeledes som forfatter, og denne opgave varetages nu af Mark Schultz.

De første fire år med Mark Schultz og Gary Gianni blev i oktober 2009 udgivet i bogen Far from Camelot. Bogen får meget positive anmeldelser.

Hovedpersonerne


Prince Valiant.gif
Prins Valiant
Ridder af det runde bord, og tronarving til Thule. Han er seriens ubestridte hovedperson, og vi følger således hans eventyr rundt omkring i verden. Efterhånden som hans børn er blevet ældre, har nogle af dem fået deres egne oplevelser og eventyr, som der også er blevet plads til i serien.


Queen Aleta.gif
Aleta
Dronning af det lille rige Tågeøerne. Hun er gift med Prins Valiant og deler således hans bolig i henholdsvis Thule og Camelot. Hvert andet år drager hun dog hjem til sit eget rige for at passe sine pligter som regent.


Sir Gawain
Prins Valiants gamle læremester og nære ven. På Camelot forvolder deres hjertelige gensyn altid en mængde ballade og ravage. De har været på utallige eventyr sammen, og flere af Valiants sønner har tjent som væbner under Gawain. Ud over at være en farlig kriger, er han er en uforbedrelig charmør og ungkarl, og har knust utallige kvindehjerter.


King Arthur.gif
Kong Arthur
Konge af England. Ved sit hof har han ridderne af det runde bord.


Mordred.gif
Mordred
er Arthurs magtbegærlige bror, der gennem tiden har foranlediget både intriger og krige i sit forsøg på at overtage Arthus trone. Dette lykkedes ham i en korte overgang, men takket være Valiant og i høj grad Arn blev tronen tilbageerobret af Arthur. Mordret har en datter Maeve, som er gift med Arn.


Merlin
Mægtig troldmand og en af Arthurs nærmest. Han optrådte primært i begyndelsen af serien, hvor han var en central del af Arthurs hof, og en af Valiants læremestre. Han forsvandt på mystisk vis ud af serien (side 1141) og at dømme efter hans eneste senere optræden (side 2444) må han formodes at være død.

Børnene

Blandt de gennemgående figurer i serien finder vi også Valiant og Aletas fem børn. I parentes er angvet deres første optræden (fødsel) i serien:


Arn and Maeve.gif
Arn (side 551)
Valiant og Aletas ældeste barn blev født under deres ophold i Amerika. Han er i dag en fuldvoksen mand, der er ridder ligesom sin far. Han er gift med Mordreds datter Maeve, og sammen har de datteren Ingrid.


Karen and Vanni.gif
Karen (side 767)
Drenge-pigen i flokken. Som barn var hun glad og bekymringsfri, og i teenageårene begyndte hun at træne som amazon-kriger. Med tiden er hun blevet voksen og gift med Vanni.


Valeta (side 767)
Karens tvilling, men meget forskellig fra sin søster. Hun er mere feminin, men samtidigt også langt mere sortseende og bekymret.


Prince Galan.gif
Galan (side 1248)
blev kort efter fødslen Tågeøernes tronarving, idet Arn afgav disse rettigheder. Galan er i modsætning til sine brødre ikke kriger af natur. I stedet for at blive væbner, bliver han således elev hos den kinesiske vismand Yuan Chen.


Prince Nathan.gif
Nathan (side 2355)
Den yngste i børneflokken blev født i begyndelsen af Justinians regeringsperiode. Justinian kidnappede Nathan fra vuggen, for at opdrage ham som sin egen søn og arving. Takket være en heltemodig indsats af broderen Arn (se ovenfor) blev Nathan dog returnet til sine forældre. Som tiden er gået, er Nathan blevet teenager, og har allerede været på flere eventyr rundt omkring i verden.

Prins Valiant i Danmark

Prins Valiant paa Havet.jpg
Skipper Skræk 1946 46.jpg
Anden serie, nr. 1

Serien blev udgivet i Danmark næsten fra starten af; den kørte i seriebladet Skipper Skræk 1938-1963.
Siderne i nr. 25–27, 1945 er tegnet af en ukendt dansk tegner.

Ude og Hjemme og Århus Stiftstidende har også bragt serien.

Carl Allers Etablissement udgav i tiden 1942 til 1949 fem hæfter med Prins Valiant.

Serien blev også omarbejdet til billedbøger i 1950'erne og udgivet af Skrifola:

  1. Prins Valiant ved kong Arthurs hof
  2. Prins Valiant udfordrer kong Attila

I 1970'erne udgav Carlsen if en række billedbøger med serien i sort-hvid:

  1. Sir Gawains væbner
  2. Ridder af det runde bord
  3. I kamp mod hunnerne
  4. På eventyr i Middelhavet
  5. Farlig rejse

Album i serien

Den kronologiske udgave af Prins Valiant startede i 1974 hos Interpresse. Frem til 1981 udgav de 19 album i det almindelige albumformat. Denne serie blev stoppet, da de fik muligheden for at udgive en serie af højere kvalitet og et større format. I 1983 startede så Interpresse den serie, som kan købes i dag. Udgivelsesrækken blev nr. 25-31 og så fra nr. 1.

Genudgivelsen blev senere overtaget af Carlsen Comics, der dog valgte at stoppe udgivelserne med nummer 50, I Hans Majestæts tjeneste, da dette album markerede Hal Fosters endelige exit fra serien.

Kort herefter overgik Prins Valiant til Thule Forlag og Forlaget Faraos Cigarer, som så har ført serien videre, med målet at alt John Murphy Cullens materiale skal udgives. Dette vil betyde, at udgivelsen stopper ved album nummer 80.

Nedenstående liste over album gælder den nyeste og kronologiske udgivelsesrække, hvor tallene i parentes angiver planche nr. Interpresses første udgivelsesrække kan ses her.

  1. De første eventyr (1-46)
  2. Det syngende sværd (47-92)
  3. Ridder af Det Runde Bord (93-138)
  4. Hunner-jægerne (139-184)
  5. Havkongen Angor Wrack (185-230)
  6. Vikingetogt til Afrika (231-276)
  7. Romermuren (277-322)
  8. Prins af Thule (323-368)
  9. Rejsen til Tågeøerne (369-414)
  10. Aleta (415-460)
  11. Intriger på Camelot (461-506)
  12. Den nye verden (507-552)
  13. Solgudinden (553-596)
  14. Trolddom og heksekunster (597-640)
  15. Geoffrey Arf (641-684)
  16. Krig og kærlighed (685-728)
  17. Vejen hjem (729-774)
  18. Floden der forsvandt (775-820)
  19. Duel i Irland (821-866)
  20. Forræderi på Tågeøerne (867-912)
  21. Færden gennem Østerled (913-958)
  22. Arn på fjeldet (959-1004)
  23. De tre konger i Cornwell (1005-1050)
  24. Den røde hingst (1051-1096)
  25. Det forbandede sværd (1097-1142)
  26. Skovens ræve (1143-1188)
  27. Den evige søgen (1189-1234)
  28. Den vilde pige (1235-1280)
  29. Dæmonernes kloster (1281-1326)
  30. Arn, søn af Valiant (1327-1372)
  31. En dyst om Aleta (1373-1418)
  32. Slaget ved Mt. Badon (1419-1464)
  33. Solgudindens søn (1465-1508)
  34. Mordreds hævn (1509-1552)
  35. Valiants dobbeltgænger (1553-1596)
  36. Den døde krigers sværd (1597-1640)
  37. Gawain på eventyr (1641-1684)
  38. Prins Arns bedrift (1685-1728)
  39. Ridderblod (1729-1772)
  40. En stakkels, ensom ridder (1773-1815)
  41. Den søvnløse tyran (1816-1859)
  42. Arns rejse til Thule (1860-1903)
  43. Kærlighedens skarabæ (1904-1947)
  44. Kæmpen Karak (1948-1991)
  45. Hypnotisøren (1992-2035)
  46. Flagermusenes skat (2036-2079)
  47. Amazonernes dronning (2080-2123)
  48. Gensyn med Camelot (2124–2167)
  49. Arvaks død (2168-2211)
  50. I Hans Majestæts tjeneste (2212–2271)
  51. Mission i Cornwall (2272-2316)
  52. Barnerovet (2317-2362)
  53. Galan på eventyr (2363-2406)
  54. Arn og sakserne (2407-2450)
  55. En forræder på Camelot (2451-2494)
  56. Kaos i nord (2495-2538)
  57. Kampen om Camelot (2539-2582)
  58. Maeve (2583-2626)
  59. Hippolis (2627-2670)
  60. Karen og Vanni (2671-2714)
  61. De dødes by (2715-2758)
  62. Mordreds bedrag (2759-2802)
  63. Prinsessen (2803-2846)
  64. Druiden (2847-2890)
  65. Cormac (2891-2934)
  66. Den onde Musa (2935-2978)
  67. Alaric (3979-3022)

Amerikanske album og bøger

Fantagraphics Books har udgivet en albumserie, der er magen til den danske. Til foråret vil de begynde på en indbunden serie med to årgange pr. bind, lige som den tyske.
Andrews McMeel udgav i efteråret 2008 en bog med de sidste fire års produktion - fra 21. november 2004 til 18. maj 2008 - i bogen:

PrinsV2.jpg

Eksterne links