ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Statsministeren

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Statsministeren logo.jpg

Statsministeren er en samfundskritisk humoristisk avistegneserie af Carsten Graabæk. Både selve tegneserien og hovedpersonen heri hedder Statsministeren. Serien med de korte striber til aviser startede i 1983 som 'Som landet ligger' i BT og som 'Her går det godt' i Billed Bladet. En del af humoren er taget fra BBC's tv-serie Yes, (Prime) Minister (Javel, hr. minister) med Paul Eddington og Nigel Hawthorne i hovedrollerne. Statsministeren hedder derfor ikke overraskende No, Minister i England. Daværende statsminister Poul Schlüter lagde krop til tegneseriefiguren og gør det stadigt, trods skiftende statsministre.

Departementschefen er en fast tilbagevendende figur, og striberne er ofte opbygget omkring ministerens og chefens indbyrdes dialog om samfundsforhold. Af bipersoner er en biskop, Gud, dronningen, en højesteretsdommer, statsministerfruen, en overlæge, en officer, en videnskabsmand, en imam, en tv-vært osv.

Carsten Graabæk modtog i 1990 Pingprisen, den danske tegneseriepris, for Statsministeren.

Statsministeren.jpg

Album i serien

Nr. 1-4 og 8-15 er i normalt albumformat med fire striber pr. side. Nr. 5-7 har tre striber pr. side. Fra nr. 16 med to striber pr. side.
Nr. 1-16 i sort-hvid, fra nr. 17 i farver.
Nr. 1-4 er udgivet af Interpresse, nr. 5-7 af Carlsen Comics, nr. 8-10 af Ultima, nr. 11-15 af Bogfabrikken, nr. 16-27 af Hovedland, nr. 28-29 af Mikro, og fra nr. 30 udgives serien af Kahrius.

  1. Her går det godt
  2. Hjælp regeringen - bestem selv
  3. For den rene er alting rent
  4. Er vor sikkerhed truet?
  5. 5. samling
  6. 6. samling
  7. 7. samling
  8. 8. samling
  9. Med lov skal man land bygge
  10. Der hersker fuld enighed i regeringen
  11. Hvor skal pengene komme fra?
  12. Den medieskabte virkelighed
  13. Tog til tiden
  14. Høj cigarføring
  15. Frisk med det hele
  16. Statsministeren på glatis ...
  17. Til bords med statsministeren
  18. Tid til forandring
  19. I krig med statsministeren
  20. Noget for noget
  21. Der er ikke noget at komme efter
  22. Så kan de lære det
  23. Hvor svært kan det være?
  24. Rigets tilstand
  25. Klodens fremtid
  26. Plads til forbedringer
  27. Der må være en grænse
  28. Halløj på borgen
  29. Under magtens åg
  30. 30. samling

Eksterne links