ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Avistegneserie

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Avistegneserier er betegnelsen for tegneserier, der på et eller andet tidspunkt har gået i aviser. Ofte er de startet som striber i aviser, og senere blevet trykt i hæfte- og/eller albumform. Mange avistegneserier består af små striber og er ikke nødvendigvis historiemæssigt sammenhængende fra gang til gang. Andre er lange, fortløbende historier, der kan udvikle sig over måneder og endda mange år. Man skelner altså mellem mindre, selvstændige dagstriber og længere, fortsatte historier.

Dagstriber består oftest af en enkelt stribe, dvs. en 2-4 ruder. Statsministeren er et eksempel på en serie, der består af selvstændige dagstriber fra dag til dag, mens Modesty Blaise er et eksempel på en fortsat serie af dagstriber.

Søndagssider består som regel af flere rækker af ruder, og kan være længere varianter på serier der også findes som dagstriber. Radiserne er et eksempel på en serie, der består at selvstændige sider fra uge til uge, mens Prins Valiant er et eksempel på en fortsat serie.

Tarzan er et eksempel på en fortsat avisserie, der både findes i en søndagsversion og en daglig version, mens Basserne og Anders And består af afsluttende historier, både i søndagsversionen og den daglige version.

Tegneserier som Willy på eventyr, der er tegnet til ugeblade, har meget til fælles med de ugentlige søndagssider i aviserne. De er kategoriseret som avistegneserier, selv om det ikke er den helt korrekte betegnelse.

For komplet liste over avistegneserier på ComicWiki, se kategorien → avistegneserier