Øgleridderen
Øgleridderen (El Mercenario) er en fantasy-serie af den spanske tegner Vincente Segrelles. Segrelles er mere en maler end egentlig traditionel tegner, hvilket giver serien et lidt stift stilistisk præg, ikke ulig Don Lawrences science fiction-serie Storm.
Indhold
Lidt om serien
Hovedpersonen som udelukkende går under navnet Øgleridderen har vokset op i en kæmpe dal der ligger i et afsides bjergområde, isoleret fra omverdenen. I denne dal har øglerne udviklet vinger for at overleve, og menneskene bruger øglerne til transport af personer og gods.
Øgleridderen har specialiseret sig i opgaver som ingen andre vil påtage sig, således er hovedpersonen en lejesoldat, som den direkte oversættelse af "El Mercenario" da også antyder.
Figurgalleri
Se figurgalleri på Segrelles' hjemmeside.
Album i serien
Første serie
Serien blev først forsøgt udgivet af Interpresse i 1983, men udkom kun med første album. Underligt nok brugte Interpresse dog forsiden fra det originale album nr. 2.
Anden serie
I 1994 tog Arboris serien op igen, og har nu udgivet alle bindene i serien.
- Den djævelske formel
- Kraftprøverne
- Den flydende fæstning
- Offeret
- Dampkanonen
- Den sorte kugle
- Rejsen
- År 1000
- De forsvundne forfædre
- Kæmperne
- Riget under vandet
- Bortførelsen
- Bortførelsen - 2. del
Kronologisk rækkefølge
Det på dansk 3. album i serien er i virkeligheden det første album der udkom på originalsproget. Den danske 2.udgivelses rækkefølge er angivet i parentes.
- 1982. Den flydende fæstning (3)
- 1982. Den djævelske formel (1)
- 1984. Kraftprøverne (2)
- 1988. Offeret (4)
- 1991. Dampkanonen (5)
- 1992. Den sorte kugle (6)
- 1994. Rejsen (7)
- 1996. År 1000 (8)
- 1997. De forsvundne forfædre (9)
- 1998. Kæmperne (10)
- 2000. Riget under vandet (11)
- 2002. Bortførelsen (12)
- 2003. Bortførelsen - 2. del (13)
Forsider
- Øgleridderne 4 NL.jpg