ComicWiki:Retningslinier
Sider Generelt • Redigering • Kategorisering Opsætning Skabeloner • Rammer og bokse • Tabeller Husk! Copyright • Kategorisering • Retningslinier Andet Din profil • Overvågningsliste • Diskussionssider • Navigation • Automatisering | ||
Se også Introduktion og Hvorfor ComicWiki? For yderligere ekstern dokumentation om redigering, se MediaWiki Help. |
Velkommen til hjælp!
Denne side omhandler emnet Retningslinier.
Indhold
Inden man opretter en side, bør man sikre sig, at siden passer ind i strukturen på ComicWiki. Når man navngiver en side i ComicWiki, bliver navnet også linket til serien.
Med det første bogstav i et link skelner Comicwiki ikke mellem store eller små bogstaver, så om der står olsen eller Olsen er ligegyldigt. Men med alle efterfølgende bogstaver er ComicWiki sensitiv, så Olsens Værksted linker til en anden artikel end Olsens værksted. Mellemrum, udråbstegn og andre specielle tegn tæller også med i links.
- Serier
- Sider om serier navngives blot [serienavn], f.eks. Linda og Valentin.
- Album
- Sider om album navngives [hele albummets titel], f.eks. Storbyen der druknede.
- Nogle gange kan et album dog også have samme titel som serien selv (ofte det første album i serien). Disse kan navngives enten [albummets titel] (album) - f.eks. Rip Kirby (album), eller [albummets titel] (serie) - f.eks. Et hundeliv (Attila).
- Tegnere og forfattere
- Sider om skaberne af tegneserier navngives [kunsternavn], f.eks. Pierre Christin
- Da tegnere og forfattere ofte arbejder under et pseudonym eller kunstnernavn, er det som regel også sådan folk kender dem bedst - derfor har vi valgt at navngive deres artikler efter deres kunstnernavn som det skrives udenpå tegneserien, f.eks. Derib (der i virkeligheden hedder Claude de Ribaupierre).
- Figurer
- Sider om figurer navngives [navn] (figur), f.eks. Yoko Tsuno (figur).
- Det gør vi fordi at der i en serie som f.eks. Tintin, hvor både serien og figuren bærer samme navn, opstår en navnekonflikt. Derfor har vi valgt at kalde artiklen om serien for Tintin, mens artiklen om figuren hedder Tintin (figur).
Omdirigering
Hvis en artikel skal findes under mere end ét opslag, kan man oprette en eller flere omdirigeringer (redirects). Dette betyder, at en artikel med ét navn linker direkte videre til en anden artikel. De mest almindelige omdirigeringer er fra kunstneres personnavne til deres kunstnernavne. F.eks. linker artiklen Claude de Ribaupierre direkte videre til hans kunstnernavn Derib. Det er dog også almindeligt at man laver omdirigeringer når serier og album skifter navn, som f.eks. med Bulder og hans hund og Det sorte guld.
En omdirigering laves ved at gå ind på den pågældende artikel der skal omdirigeres, og klikke på flyt oppe i top menuen. Herfra får man så mulighed for at vælge, hvor siden skal linke videre til.
Stubbe
Hvis en side har betegnelsen stub, er den kategoriseret som ufuldendt (det vil sige at den enten er helt tom, har meget ufuldendte afsnit eller mangler fyldestgørende billedmateriale). Ligger du inde med viden om emnet, opfordres du til at bidrage.
- Først og fremmest kan du se efter om artiklen er bygget op efter retningslinierne for album- eller seriesider.
- Du kan udfylde Album-infoboksen med relevante oplysninger.
- Du kan tilføje relevante kategorier.
- Du kan derudover bidrage til artiklen med eksempelvis baggrundsviden, resumé, trivia, billeder, viden om udgivelser og lignende. Det er let at redigere og lægge materiale op på ComicWiki - læs nærmere på ComicWikis hjælpesider.
Oprydning
En artikel kan let blive rodet og uoverskuelig, når mange brugere redigerer og tilføjer som tiden går. Det kan hjælpe at rydde lidt op ved f.eks.:
- at lægge de samme typer information ind under samme afsnit
- at bryde lange afsnit op i kortere
- at få sat ordenlige overskrifter på, så sidens indholdfortegnelse holdes opdateret.
- Nogle gange kan fokus i en artikel ryge lidt af sporet og fordybe sig i et andet emne, der måske burde have sin egen side, eller i grunden slet ikke hører til på ComicWiki, af hvilken grund det kunne være smart at foreslå en side-sletning, -flytning eller -sammenfletning på artiklens diskussionsside.
- Billeder kan opdateres eller rokeres rundt på for at gøre afsnittene tydeligere.
Siden vi ønsker at fremstå som et sagligt (og spændende!) opslagsleksikon om tegneserier og deres respektive verdener, tilstræber vi at fortælle så meget fakta som muligt om tegnere, forfattere, forskellige udgaver af album, samt trivia og andre interessante beskrivelser af det fiktive indhold i serien eller albummets univers - helst på en klar og tydelig måde.
Resuméer
Resuméer er gode til at give et kort indtryk af, om et album ville interessere én - men de bør ikke indeholde spoilere om historiens vigtige vendepunkter eller slutning. Der er ikke noget værre end at få fortalt slutningen af en serie man ikke selv har læst færdig!!
- Støder man på et resumé et sted, der virker lidt for afslørende, kan man vælge at foreslå det til omskrivning ved at indsætte skabelonen {{resumestub}} og evt. skrive en kommentar herom på diskussionssiden.
- OBS! Andet indhold i wikien, såsom kronologier, figurbeskrivelser eller trivia kan forventes at indeholde spoilermateriale, og man bør som forfatter af artiklen gøre læseren opmærksom på dette ved at indsætte en spoiler skabelon på disse steder: {{spoilere}}
Serieoversigter
Serieoversigter indsættes i bunden af hvert albums artikel. Det gør det let at få et overblik over hele serien, ligemeget hvilket album man læser om. Seriens oprindelige kronologiske rækkefølge bør skrives i seriens hovedartikel, og kan i nogle tilfælde også findes under album-infoboksene.
- Rækkefølgen i en serieoversigt bør som grundregel følge den nyeste danske udgivelsesrækkefølge.
- Er serien i færd med at blive genudgivet, men endnu ikke færdig, følges den sidst fuldt udgivne danske rækkefølge. Dette er hovedsageligt fordi vi er en dansk tegneseriewiki, og fordi tegneserier i Danmark ofte udgives i en anderledes rækkefølge end i seriens oprindelsesland.
Du kan finde skabelonen til en serieoversigt her: Serieoversigt (skabelon).
Kronologi
På seriesider ser man som regel en oversigt over den rækkefølge, en serie er udgivet i herhjemme. Nogle gange (ganske ofte) kan udgivelsesrækkefølgen afvige fra den originale kronologiske rækkefølge i seriens hjemland, og en kronologisk oversigt bør derfor indsættes på seriesiden.
Kronologiske oversigter kan opstilles i punktlister, som f.eks. i eksemplet herunder, der viser udgivelsesår, titel og hvad nummer albummet har på dansk:
- 1963: De sorte smølfer (6)
- 1965: Smølf den Store (4)
- 1967: Smølfine (5)
- 1968: Ægget og smølferne (7)
- 1969: Smølferne og kraxelikroxen (1)
eller evt. i nummererede lister:
- 1963: De sorte smølfer (6)
- 1965: Smølf den Store (4)
- 1967: Smølfine (5)
- 1968: Ægget og smølferne (7)
- 1969: Smølferne og kraxelikroxen (1)
Kategorisering
- Se venligst artiklen ComicWiki:Kategorisering.