Jean-Claude Fournier
Jean-Claude Fournier | |
---|---|
Født: |
21. maj 1943 i Paris |
Jean-Claude Fournier er bedst kendt for at have skrevet og tegnet Splint & Co. i årene 1969-1979.
I 1965 præsenterede Fournier forskellige tegninger af sine favoritfigurer i Splint & Co. til den på det tidspunkt faste forfatter og tegner af serien, André Franquin. Franquin sendte tegningerne videre til Yvan Delporte, chefredaktør på Spirou, og til sidst blev Fournier valgt til at videreføre serien.
Fourniers første album som forfatter og tegner af Splint & Co. blev Guldmageren, og i alt blev det til ni album i serien.
Dupuis syntes, at Fournier arbejdede for langsomt, og da Fournier var gået i gang med sin 10. albumhistorie, fik han at vide, at Splint-historien i forlagets flagskib skiftevis skulle være af ham og et nyt forfatter-tegner-hold. Dette accepterede Fournier ikke, og han sagde op omgående.
Årene 1967 til 1994 arbejdede Fournier på sin egen serie, Alfred (Bizu), hvoraf kun 1 historie er udkommet på dansk: En underlig pakke i albummet Nu er det jul igen!
Fournier har også, sammen med manusforfatteren Zidrou, lavet humorserien Les Crannibales om en familie af kannibaler.